Akademisk Arkitektforening

Nye metoder til formdannelse i arkitekturen - og arkitektonisk identitet

Interview med arkitekt MAA Niels Martin Larsen om hans ph.d. projekt Tektoniske mønstre.

Ved at arbejde med algoritmisk design får arkitekten en anderledes rolle end normalt. I stedet for at definere formen via en model eller en tegning udvikles formen ved hjælp af en kode, og ved at tillade formdannelsen en grad af selvorganisering, kommer designprocessen mere til at handle om at justere en række parametre i søgningen mod den optimale løsning.  

På hvilket grundlag er dit forskningsprojekt formuleret?
Projektet tager udgangspunkt i en tendens, der præger en del nutidige arkitekturprojekter. Nemlig at der rettes særlig opmærksomhed imod projektets tektonik, altså den måde konstruktionselementer udformes og sammensættes på. Der skabes et tektonisk mønster, som præger hele projektet og definerer den arkitektoniske identitet. De mest kendte eksempler er nok de to olympiadeprojekter i Beijing: Herzog og De Meurons Birds Nest stadion og PTW’s svømmestadion Watercube.

Hvad forsker du i? 
Forskningsfeltet kan betegnes algoritmisk design.  Det handler om at udvikle nye metoder til formdannelse i arkitektur og design ved hjælp af computerprogrammering og digitale redskaber. Jeg forsøger at bruge redskaberne til at udvikle nye måder at danne rumlige mønstre. Begrebet mønster betyder her ikke kun dekoration af en flade, men mere det, at der dannes en form for bagvedliggende orden. Biologer taler for eksempel om vækstmønstre, og biologien er også et af de områder, som projektet relaterer sig til.

Hvordan arbejder du med projektet?
Med inspiration i forskellige teorier om mønsterdannelse – bl.a. evolution, vækstprincipper og selvorganisering – prøver jeg at overføre nogle simple principper til de redskaber, arkitekter kan relatere til. Projektet handler ikke om at efterligne naturen, men om at finde nye formgivningsmæssige metoder. I øjeblikket er jeg optaget af en type algoritmer, som handler om selvorganisering. Det kendes fra f.eks. formationer i fugleflokke, myrekolonier, middelalderens bydannelse og hjernecellernes kommunikation. 

Hvilke forskningsmetoder benytter du?
Ofte skitserer jeg først et princip for de geometriske operationer, det formmæssige DNA. Jeg fortolker så principperne til et såkaldt script, en kode der kan bruges til at udføre algoritmen, gerne i kombination med et 3D modelleringsprogram. Resultatet af forsøgene er en række digitale modeller, og nogle bliver omsat til fysisk form, f.eks. ved hjælp af CNC fræsning eller 3D print.

Er du i dialog med andre parter undervejs i forskningsprojektet?
Jeg har eksterne vejledere, som forsker og underviser i England og USA. Det giver en fantastisk mulighed for at inddrage nogle af de nyeste metoder indenfor feltet. Jeg udvikler nogle af delprojekterne i samarbejde med andre forskere og arkitekter i praksis.

Hvorfor er emnet for din forskning relevant?
De digitale redskaber, som anvendes i projektet, er allerede i anvendelse på flere tegnestuer. De giver mulighed for effektivisering og for at arbejde med en mere kompleks formgivning. Mit projekt handler dog i højere grad om at inddrage de algoritmiske principper i selve formdannelsen og på den måde udvide feltet for arkitektonisk produktion.

Hvad har du fundet ud af?
Ved at arbejde med algoritmisk design får arkitekten en anderledes rolle end normalt. Vi er vant til at definere formen direkte via en model eller en tegning, og umiddelbart forekommer det fremmed at udvikle formen ved hjælp af en kode. Ved at tillade formdannelsen en grad af selvorganisering, kommer designprocessen mere til at handle om justering af parametre for at nå frem til den optimale løsning. Der er samtidig visse fordele ved at bygge formgivningen op ud fra en gennemgående logik. Bygningsdelene kan f.eks. detaljeres direkte via algoritmen, og det giver igen store fordele i produktionen, som efterhånden også bliver mere og mere digitaliseret.


Hvad kan din forskning bruges til?
Jeg kan sagtens forestille mig at flere tegnestuer vil bruge algoritmisk design i forbindelse med konkrete projekter. Jeg kommer også til at inddrage metoderne i forbindelse med et undervisningsforløb på arkitektskolen i efteråret 2010. Her vil vi arbejde med en kobling imellem de digitale redskaber og fysiske materialer, så der både bliver en virtuel og en fysisk side af studiet.  Jeg er sikker på, at den type kompetencer vil blive efterspurgt i fremtiden.


Facts: 
Niels Martin Larsen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 1998 og har siden sin afgang arbejdet både i praksis og med undervisning på skolen. I 2009 påbegyndte han ph.d. projektet Tektoniske mønstre ved Arkitektskolen Aarhus. Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
 


 


 
 
 

Kommentarer