Akademisk Arkitektforening

Nyt seniornetværk i Sydjylland



Er du MAA-senior i Sydjylland - og er du interesseret i at holde dig på forkant med arkitekturen, selv om du måske har forladt arbejdsmarkedet?


AAA Sydjylland er et nyt netværk for medlemmer (+60 år), der i fællesskab kan dyrke deres interesser i arkitekturens verden med besøg på byggepladser, forelæsninger og rejser. Netværket fungerer også som forum for debat og erfaringsudveksling. 

Hvor og hvor ofte mødes man?
Initiativgruppen inviterer til 8-10 arrangementer fordelt på et år – og det er helt frivilligt hvor mange arrangementer, man vil deltage i. Arrangementerne vil finde sted lokalt i Sydjylland, i Aarhus og København og evt. i udlandet – helt afhængigt af emne og tilslutning. Du får direkte besked om kommende arrangementer på din mail, og du kan altid melde til eller fra.

Hvem kan deltage?
Netværket er åbent for alle medlemmer af Arkitektforeningen, der er fyldt 60 år, uanset om man stadig arbejder, eller helt har forladt arbejdsmarkedet.

Tilmeld dig her
Har du lyst til at deltage i aktiviteterne, kan du enten sende en mail direkte til Arkitektforeningen, Charlotte Gade på mail chg@arkitektforeningen.dk eller tilmelde dig netværket direkte fra arkitektforeningen.dk 

Du må også meget gerne tage stilling til om, du vil være med i initiativgruppen, der planlægger og arrangerer indholdet for gruppens medlemmer.
 
Initiativtagerne bag netværket er Arkitekter MAA Bodil Øllgaard, Georg Unna, Mark Adams, Birger Kristoffersen og Henrik Stjernholm.
Læs hele idéoplægget for netværket her.

Kommentarer