Akademisk Arkitektforening

Nyuddannede og kvinder hårdest ramt



Den seneste ledighedsstatistik fra Danske Ark, Danmarks Statistik og Akademikernes Centralorganisation viser desværre, at ledigheden stiger igen, og at det især rammer nyuddannede og kvindelige arkitekter.

Af Martin Yhlen

Ledigheden for arkitekter steg igen med 0,3 pct. point fra marts 2012 til april 2012, mens antallet af forsikrede i samme periode er faldende. Det er en højere stigning end for et år siden og især nyuddannede arkitekter rammes hårdt.

Godt halvdelen af de nyuddannede kandidater er ledige, hvilket svarer til 17,9 pct. point højere end samme periode i 2011. Stigningen er udtryk for, at det tager længere tid for nyuddannede at finde job. Dog er det positivt, at den høje ledighedsprocent falder til det halve et år efter afgangen og yderligere igen efter to år.

Kvinder er hårdere ramt end mænd
Den økonomiske krise påvirker ikke udelukkende nyuddannede arkitekter. Den samlede nettoledighed for arkitekter er steget fra 7,1 pct. til 9,4 pct. Opgørelsen viser endvidere, at kvinder er hårdere ramt af ledighed end mænd. Kvindernes nettoledighed er således steget fra 7,8 pct. til 10,6 pct. hvorimod mænds nettoledighed er gået fra 6,5 pct. til 8,3 pct.

Se hele ledighedsstatistikken på Danske Arks hjemmeside

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
ons, 06/06/2012 - 13:11

>Dog er det positivt, at den høje ledighedsprocent falder til det halve et år efter afgangen og yderligere igen efter to år<

For mig af se, fortæller opgørelsen ikke noget om de nyuddannede arkitekter, rent faktisk kommer til at arbejde som "arkitekter" Jeg læsser sådan, at statistikken bygge kun på dem der er forsikrede - altså dem som er dagpengeberettig! dvs. Hvis en nyuddannede arkitekt ( efter 2år ) opgiver drømmen, og giver sig til at arbejde med noget helt andet.... så tæller han/hun ikke med i opgørelsen! Derved påvirkes ledighedsprocenten i den positive retning.

Måske er det mig som har misforstået opgørelsen !

Kommentatorens hjemmeside Arne Ennegaard Jørgensen, Direktør i Arkitektforbundet
ons, 06/06/2012 - 17:42

Det er helt korrekt, at arkitekter, der arbejder med noget andet end deres fag ikke optræder i statistikken. Opgørelserne tager udgangspunkt i, hvem der modtager dagpenge. I tallene står dog kun nettotallene. Det betyder, at man ikke har medtaget de medlemmer, som er i en eller anden form for aktivering.

Hvis man vil se en opgørelse, hvor både netto og bruttotal fremgår, kan man se på:
http://www.ac.dk/politik/beskaeftigelse-og-arbejdsmarked/ac’s-ledighedsstatistik.aspx
Der er 11% bruttoledighed. Desværre det højeste tal i hele akademikergruppen, og det er steget siden april 2011.

Kommentatorens hjemmeside Anonym
ons, 13/02/2013 - 23:40

"Der er 11% bruttoledighed. Desværre det højeste tal i hele akademikergruppen, og det er steget siden april 2011."

Sikke dog en overraskelse (sarkasme kan forekommer) Hvad gør foreningen og forbundet for at bekæmpe dette evigt tilbagevendende problem? Det er en syg branche...