Akademisk Arkitektforening

Opråb til alle arkitekter



Kære arkitekter MAA. Det er ikke for sent at lave et arrangement på Arkitekturens Dag den 30. september. For at dagen kan blive ”arkitekternes kampdag” er det vigtigt, at I arkitekter er med på programmet, der i år handler om kvalitet i de almene bolikvarterer.


Formålet med dagen er netop at vise omverdenen, hvad arkitektur handler om, hvad arkitekter laver, og hvad arkitekters kompetencer kan bruges til.

Et arrangement behøver ikke være dyrt eller tidskrævende. Det kan være åbent hus i virksomheden, i den kommunale forvaltning – eller sågar i hjemmet. Du kan også arrangere en byvandring, et foredrag, en filmvisning eller noget helt andet.
Eneste krav er, at arrangementet har en arkitektfaglig vinkel, handler om almene boligkvarterer og er åbent for offentligheden.

Arkitektforeningen sørger for landsdækkende pressearbejde i forbindelse med Arkitekturens Dag og din/jeres event - samt omtale på arkitektforeningen.dk, vores kalender og nyhedsbrev.

Hvorfor være med? Eksponering og marked!
Der kommer til at være mange opgaver at løse for arkitektstanden i det almene boligbyggeri i de næste år – og chancen for, at en af disse opgaver lander på dit bord, i din virksomhed eller kommune er endnu større med regeringens beslutning om at fremrykke milliard-investeringer i de almene boliger. Derfor er der mange gode grunde til at have opmærksomheden tæt rettet mod det almene lige nu.

Arkitekturens Dag kan være en anledning til at gøre kommuner, boligselskaber, bygherrer og offentligheden opmærksom på netop dine/virksomhedens kompetencer på det almene område.

Sådan gør du:
Send en præcis beskrivelse af dit arrangement, med info om hvem, hvad, hvor og hvornår.
Et eller flere gode illustrative billeder er en stor fordel (min.800 pixels.i bredden)
Begge dele skal sendes elektronisk til Esméralda Rotne på email: er@arkitektforeningen.dk så hurtigt som muligt.
Deadline: jo før, jo bedre. Hvis arrangementet skal med i det landsdækkende pressearbejde, skal vi have materiale + info senest den 20. september.

Deadline for at søge Arkitektforeningens midler til dagen er desværre overskredet.

Hvis du har spørgsmål vedr. presse og kommunikation er du velkommen til at kontakte Cæcilie Skovmand på mail cs@arkitektforeningen.dk eller tel.3085 9007.

 

Læs mere om Arkitekturens Dag 2011

Kommentarer