Akademisk Arkitektforening

På jagt efter drømmejobbet

Per Bertelsen tog afgang i sommer fra Kunstakademiet og har trods flere samtaler i udlandet ikke landet et job endnu.

Af Marie Leth Rasmussen

”Jeg vidste jo godt, at jobbet som arkitekt er meget konjunkturfølsomt. Men jeg har altid tænkt, at jeg nok skulle få et job. Det kom bag på mig, hvor svært det er. Hvor meget det handler om at have kontakter. I København lige nu er det lige meget, hvor dygtig du er. Hvis ikke du kender nogen, så kommer du ikke til samtale”, konstaterer Per Bertelsen.

Per Bertelsen er lige kommet hjem fra jobsamtale hos arkitekten Carl-Viggo Hølmebakk i Oslo, da jeg møder ham i sin lejlighed på Nørrebro.

”Samtalen var en rigtig god oplevelse. Ud af 126 ansøgninger havde de valgt 6 ud, som kom til samtale. Det varede 2 timer, så vi havde tid til at snakke det hele igennem. Tegnestuen
er ret kendt i Oslo.” siger Per Bertelsen.

På tegnestuen arbejder 5-6 arkitekter. Den perfekte størrelse for Per Bertelsen der gerne vil være med på et projekt fra start til slut. Nordmændene var på jagt efter en nyuddannet,
de kunne forme, så chancerne for at gå videre er ikke dårlige, mener Per Bertelsen.

”I Oslo ledte de efter en arkitekt med få års erfaring, som de kunne forme. Så chancerne er bedre end herhjemme, hvor næsten alle jobs kræver fem års erfaring”, siger Per Bertelsen.

Samtale i London
Jagten efter det gode job har ikke kun ført Per Bertelsen til Oslo. Han har også været til samtale i London på den prestigefyldte tegnestue Sergison Bates.

”Det er et virkelig spændende sted. Jeg havde sendt en uopfordret ansøgning til dem, og da jeg tog derover, troede jeg, at der var tale om en konkret stilling. Men det var mere et møde for at se, hvem jeg var, hvis de lige pludselig fik travlt og fik brug for flere folk”, siger Per Bertelsen.

Drømmejobbet er dog ikke i London eller Norge. Det er i København på en tegnestue, der arbejder med transformation, eller på en lille tegnestue, hvor der er mulighed for at følge et projekt fra start til slut.

”Jeg vil gerne arbejde direkte med brugeren, så jeg får skabt et hus, hvor alle detaljer passer perfekt til brugerens behov”, siger Per Bertelsen, hvis egen lejlighed er et studie i, hvad en god arkitekt kan gøre med lidt plads.

Fra oliefabrik til hotel
Per Bertelsen tog afgang fra Kunstakademiets afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering i sommer. Hans afgangsprojekt var en transformation af en gammel oliefabrik på Grønlandske Handels Plads i nærheden af noma. Huset har stået tomt i 10 år, men rummer store potentialer særligt når to nye broer åbner og forbinder Grønlandske
Handels Plads med Nyhavn, mener Per Bertelsen. I projektet omdanner han den gamle oliefabrik til et fashionabelt hotel med et nordisk præg.

”Med de nye broer bliver stedet virkelig eksponeret. I mit projekt bearbejder jeg pladsen og forbinder de to broer ved at bruge spor, som allerede er i området. Huset selv er et stort betonhus, som har været brugt til kontorhus og har nedhængte lofter. De nedhængte lofter fjerner jeg, så konstruktionerne bliver tydelige, og rumlighederne træder frem”, siger Per Bertelsen og viser en visualisering af hotellets restaurant med søjler og højt til loftet.

Muligheder i gamle bygninger
For at skabe kontrast til betonsøjlerne og få en varm og venlig atmosfære forer Per Bertelsen væggene med træfiner og sætter nye store trævinduer ind i den gamle bygning.

”Jeg er fascineret af ældre bygninger, som har historie. Jeg kan godt lide at se mulighederne i dem og gøre dem til noget nyt. Der er masser af kulturarv i København, der er værd at bevare og holde ved lige. I stedet for altid at bruge kræfter på at bygge nyt, kan man efterisolere de gamle bygninger og nærmest få dem op til nye standarder. Man får meget foræret, når man tager en eksisterende bygning. Tag bare de to siloer på Islands Brygge, som MVRDV har bygget lejligheder udenpå. De er utroligt flotte og meget specielle”, siger Per Bertelsen.

Åben konkurrence
Spændingsfeltet mellem noget eksisterende og noget nyt går også igen i en af de konkurrencer, Per Bertelsen har deltaget i, siden han blev færdig. Han har sammen med to studievenner tegnet et pilgrimscenter i forbindelse med en gammel norsk stavkirke. Det var en åben konkurrence, hvor alle kunne byde ind med et projekt.

”Vi tegnede et underspillet center. Vores ide var, at det ikke skulle tage fokus fra kirken, men være en addition til den. Det er et meget enkelt hus med længebygninger og et simpelt saddeltag bygget i de samme materialer som kirken. Det var en virkelig spændende opgave”, siger Per Bertelsen og ruller tegningerne ud på gulvet.

Ud over pilgrimscenteret har han også deltaget i en konkurrence om en helt ny kirke i Våler i Norge. Her arbejdede han sammen med de samme to studiekammerater.

”En åben konkurrence er en alle tiders måde at få vist, hvad man kan. Vi deltager på lige fod med alle andre, og hvis vi er heldige og vinder, kan vi starte vores egen tegnestue”,
slutter Per Bertelsen.

Siden interviewet har Per Bertelsen fået job hos Baumann Arkitekter. Interviewet har tidligere været bragt i Arkitektforeningens årsberetning 2011, der har temaet MAA. I årsberetningen interviewer vi seks medlemmer, der på forskellig vis repræsenterer standens mangfoldighed.

Foto: venligst udlånt af Per Bertelsen

Kommentarer