Akademisk Arkitektforening

På tour-de-job i det svenske



Arbejdsløsheden blandt arkitekter i Sverige er nærmest ikke-eksisterende. Nogle steder i landet er der endda så stor efterspørgsel, at svenskerne har behov for at importere arbejdskraft udefra. Derfor sender Arkitektforeningen d. 12. oktober en bus med arbejdsløse danske arkitekter af sted til Malmø.

Bussen kører fra Arkitekternes Hus, Strandgade 27A kl. 9.00 og er tilbage i København igen ca. kl. 15.00

NB! Bussen er fuld, så det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig, men vi arbejder på at arrangere endnu en tur.

Undervejs vil du få mulighed for at møde den danske arkitekt Stine, der selv har arbejdet både i Norge og Sverige, og derudover stiller repræsentanter fra arbejdsgiverforeningen, Sveriges Arkitekter og en privat arkitektvirksomhed op for bl.a. at fortælle, hvordan man som dansk arkitekt kan finde job i Sverige, hvilke kompetencer arbejdsgiverne efterspørger og hvor der især er mangel på arbejdskraft.

Arkitektforeningen har allieret sig med Arkitektforbundet, AAK og Københavns Kommune så vi sikrer, at du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have i relation til dét at tage et job på den anden side af Sundet.

Turen er gratis og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, da der er et begrænset antal pladser.

Foto: Wikimedia Commons


Kommentarer