Akademisk Arkitektforening

Rikke Krogh: Kommunernes arkitekturpolitik er gået i stå

 


Berlingske Business Ejendomme bringer i dag tirsdag den 13. januar et interview med AAs formand Rikke Krogh om kommunernes arkitekturpolitik – eller mangel på samme. Her er udpluk fra avisartiklen:

Kun 13 af 98 kommuner har en opdateret arkitekturpolitik. Selv om flere er undervejs, synes en stort anlagt offensiv på området fra regeringens side at være gået i stå. Dermed mister såvel kommuner som ejendomsbesiddere en mulighed for at skabe værdier.

»Arkitekturnation Danmark« var den velklingende titel, da daværende kulturminister Brian Mikkelsen i maj 2007 fremlagde regeringens stort anlagte arkitekturpolitik. I samme omgang opfordrede han kommunerne til at følge trop og udfærdige deres egen arkitekturpolitik. Men her snart tre år senere er der sket skuffende lidt. Det fremgår af en rundspørge til kommunerne fra Akademisk Arkitektforening.

Kun 13 kommuner har en opdateret arkitekturpolitik. Selv om lige så mange arbejder på sagen, er det stadig ikke mange ud af de i alt 98 kommuner….Trods krisen og alle andre gode årsager stiller Rikke Krogh, formand i Akademisk Arkitektforening, sig uforstående over for, at ikke flere kommunerne er sprunget med på vognen. Hun håber, at de netop tiltrådte nye kommunalbestyrelser vil være mere aktive.

»Alle kommuner kæmper om at trække borgere til. For de kommuner, der har haft en arkitekturpolitik, har det vist sig at være en god måde at brande sig på, uanset om der er tale om udkantskommuner eller storbykommuner. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men jeg mener, at kommunalpolitikerne bør se længere frem og iværksætte tiltag, også selv om de måske først virker om ti år, når politikerne selv er gået af,« siger Rikke Krogh.

Et brugbart instrument
Fraværet af arkitekturpolitikker i kommunerne skal også ses i lyset af, at instrumentet netop her er meget mere konkret og brugbart, end ordet umiddelbart giver indtryk af. Hvor en statslig arkitekturpolitik langt hen ad vejen må handle om visioner, har kommunerne , med Rikke Kroghs udtryk, "hands on" og kan også bruge arkitekturpolitikken som et praktisk redskab.

Det handler for eksempel om, at hvis kommunen en gang har formuleret sine tanker om det visuelle udtryk, der skal præge kommunen, så kan de bruges som en manual for både kommunen selv og for borgere og virksomheder. Man starter ikke fra bunden, hver gang man skal godkende en ny carport. Alle ved, hvad målsætningen er.

Dertil kommer, at arkitekturen har vist sig at være et effektivt instrument til at rette op på socialt belastede kvarterer.

På den måde kan kommunerne spare sig selv for mange besværligheder - og udgifter - ved at tænke i arkitektur.

Et tredje eksempel, som Rikke Krogh fremhæver, er bygningernes faktiske kvalitet. Når statsministeren for eksempel i sin nytårstale udmaler visioner for folkeskolerne, er det også en parameter, at indeklimaet er godt, så eleverne ikke sidder og døjer med hovedpine, alt imens lærerne knokler for at gøre undervisningen bedre.

De praktiske anvendelsesmuligheder skinner også igennem i de kommuner, der mest målrettet har satset på arkitekturpolitik.

Vejle Kommune var en af de absolutte frontløbere og var i gang, allerede inden Brian Mikkelsen og regeringen meldte sine visioner ud. Kommunen er netop ved at opdatere sin arkitekturpolitik fra 1997, og trods kommunens slogan - »Vejle skal kunne ses fra månen« - er den også meget jordnær.

Fra æstetik til merværdi 
»Vores fokus er skiftet fra æstetik til at skabe merværdi. Arkitekturpolitik er helt klart med til at gøre en kommune mere interessant for investorer, og vi gør meget for at skabe merværdi i projekterne sammen med bygherrerne.

Arkitekturpolitikken ligger ikke over andre af kommunens politikker. Det er en politik ved siden af de andre, men fokus på arkitektur spiller også en stor rolle inden for f. eks. kultur, uddannelse, innovation, erhvervsudvikling og miljø,« fortæller Henrik Stjernholm, chef for Plan & Byg.

Han vurderer, at kommunen har haft succes med at bruge sine ressourcer på den bedste måde og dermed at fastholde eksisterende borgere og at tiltrække nye.

»Især Vejle by er mere kendetegnet ved det dynamiske end ved det bevaringsværdige, og det har vi prøvet at få det bedste ud af. Jeg vil mene, at Vejle i dag er en af de mest spændende og sammenhængende byer i Danmark,« siger Henrik Stjernholm.

Fakta: HER HAR DE EN ARKITEKTURPOLITIK

Status er lige nu, at der en fuldt opdateret arkitekturpolitik i 13 kommuner: Albertslund, Gentofte, Helsingør, København, Lyngby-Taarbæk, Vejle, Kolding, Svendborg, Odense, Kerteminde, Skive, Silkeborg og Aalborg.

Roskilde, Aabenraa, og Horsens har en arkitekturpolitik, der ikke er opdateret siden kommunesammenlægningerne i 2007.

Yderligere ni kommuner arbejder på arkitekturpolitikker: Bornholm, Gladsaxe, Rødovre, Faxe, Køge, Næstved, Herning, Århus og Mariagerfjord.

Kilde: Akademisk Arkitektforening.

Læs hele artiklen, der er skrevet af Sten Thorup Kristensen, i Berlingske Business d. 13.1.2010.


 

Kommentarer