Akademisk Arkitektforening

Sig nu noget, arkitekter!

Hvorfor er der ikke flere der taler om arkitektur, når det er den eneste kunstform, som ikke er til at komme uden om? Spørger Frederik Preisler, partner og direktør i kommunikations-  og reklamevirksomheden Mensch, der har siddet i dommerkomiteen i forbindelse med konkurrencen Vis os, hvordan vi skal bo tæt. Tirsdag den 25. januar gav han arkitektstanden en ordentlig opsang ved debatarrangementet om konkurrencen i Arkitekternes Hus. Følgende er et uddrag fra hans tale:


"Jeg synes, at arkitekter har et stort problem med at tale. Dels med at sige noget i et sprog, der kan forstås af andre end arkitekter. Dels med at sige noget overhovedet.


Udefra set virker det lidt dumt, at arkitekturen, som bogstaveligt talt er den eneste kunstform, som ingen kan komme udenom, ikke er til at tale om.


Dagens mediebillede er nådesløst. Hvis det ikke er set, er det ikke sket. En konkurrence som  ”Vis os, hvordan vi skal bo tæt”, har f.eks. ikke fået den store mediebevågenhed, vel?


Konkurrencens format – filmen - er ellers det mest demokratiske formidlingsformat vi har. I dag kan enhver med en mobiltelefon producere en film  og lægge den på You Tube.


Og når der samtidig i bo-tæt konkurrencen er mulighed for at vinde adskillige hundrede tusind kroner, skulle man da tro, at nogle ganske almindelige mennesker og tegnestuer ville byde ind med forslag til, hvordan deres egen boligsituation skulle se ud?


Ud fra et professionelt synspunkt, må jeg konstatere, at arkitekter ikke kan tale. I hvert fald ikke til andre end de ”særligt interesserede”, der kan tale med om bygningskroppe, historicistisk klassicisme og byrum.


Og så er vi tilbage ved noget dumt. Det er nemlig dumt, at det kun er de særligt interesserede, der kan tale med.


Arkitektur er den kunst, der påvirker os alle. Vi kan måske være ligeglade med maleriet, skulpturen, musikken og litteraturen, men vi kan ikke undgå, at blive påvirket af arkitekturen.


Vi bliver alle opstemte, når SEB Bank opfører et hovedsæde, der kan balancere alt det monstrøse langs havnekanten. Vi bliver alle deprimerede, når vi konfronteres med den manglende ide i Ørestaden.


Vi er bare endt i den fjollede situation, at vi ikke rigtig kan tale om arkitektur. De særligt interesserede har et indforstået sprog, der gør, at de udenforstående ikke er særligt interesserede i at forstå, hvad de særligt interesserede taler om.


Kom frit frem!  Og tal med os andre i stedet for den gensidige onani, der ligger i at tale med hinanden.


En del af privilegiet ved at være kunstner er retten til at levere andet end kunst til samfundet. At sige fra og til. Diskutere, kanøfle magthaverne og løfte de svage. Det gælder også udøvere af den bundne kunst. Man må sige noget. Som kunstner har man endda lov til at mene noget.


Vi savner Poul Henningsen, Boje Lundgaard og mange andres stemmer i debatten, og deres evne til at tale til andre end de særligt interesserede.


Men først og fremmest savner vi en forklaring på, hvad de mennesker der skaber de fysiske rammer om vores liv egentlig tænker, mener og føler. Kunstnere er karakteriseret ved en særlig følsomhed. En intuition og fornemmelse, der kan føre til en konkretisering af det anede.


Derfor er arkitekters tanker værdifulde.


Jeg er godt klar over, at det er fristende at holde lav profil som arkitekt.


Man risikerer jo at tabe en konkurrence eller miste jobbet, hvis man træder nogen over tæerne. Men det klæder altså ikke danske arkitekter at blive ved med at liste rundt langs panelerne i strømpesokker."


Læs journalist Allan de Waals modsvar til Fredrik Preisler



Blå bog
Fredrik Preisler er partner, dir i Mensch.  Han grundlagde i 1992 Propaganda og er blandt andet rådsvalgt medlem af Det Kongelige Danske Kunstakademi.


Læs mere om Mensch


 


 


 


 


 

Kommentarer