Akademisk Arkitektforening

Snart har hver anden kommune en arkitekturpolitik



Kulturminister Marianne Jelved har det som mærkesag, at alle kommuner skal have en arkitekturpolitik. I Arkitektforeningen er vi glade for, at have fået regeringen med på vognen. 30 kommuner har allerede en arkitekturpolitik og mange flere er på vej. Et nyt initiativ fra Arkitekforeningen skal bane vejen for de øvrige kommuner.

Arkitektforeningen har gennem flere år arbejdet for at hjælpe og understøtte landets 98 kommuner med at udvikle, udforme og implementere en arkitekturpolitik. Og arbejdet går støt fremad. Mange arkitekter MAA fra hele landet har været involveret i de lokale processer. Der er derfor masser af erfaring samlet i Arkitektforeningen og den vil vi gerne dele ud af.

Derfor har vi oprettet et eksperthold fra hele landet, som alle medlemmer kan kontakte og få inspiration, råd og vejledning om at udarbejde en kommunal arkitekturpolitik. 

Arkitektonisk kvalitet i kommunerne
Per Jørgensen er arkitekt MAA i Esbjerg Kommune og en af bagmændene bag en af Danmarks nyeste kommunale arkitekturstrategi. Samtidig er Per Jørgensen en af Arkitektforeningens ressourcepersoner inden for kommunale arkitekturpolitikker. Vi har spurgt Per om hans arbejde med Esbjergs arkitekturstrategi.

Hvorfor har Esbjerg kommunes byråd prioriteret at udarbejde en arkitekturstrategi. Hvad håber kommunen at få ud af det? 
”Vores 3 tidligere kommuner Esbjerg, Bramming og Ribe har haft forskellige forudsætninger og opstillet forskellige målsætninger for arkitektonisk kvalitet og bevaring af kulturværdier. Derfor er det vigtigt, at kommunen nu har fået en samlet arkitekturstrategi.”

En arkitekturstrategi kan bruges til at bevare og udvikle den arkitektoniske kvalitet i kommunens byer – men kan den bruges til noget andet og noget mere?
”Arkitekturstrategien kan udover at være med til at bevare den arkitektoniske kvalitet i kommunen også være med til at styrke den lokale interesse for bymiljøer og sætte fokus stedernes kvaliteter og dermed give ejerskab for byerne.”

Hvordan sikrer man, at en arkitekturpolitik bliver stedspecifik og ikke bare bliver en skabelon som i princippet kan bruges i alle kommuner?
”Vi har gjort meget ud af, at indholdet i arkitekturstrategien er specielt målrettet vores kommune. Vi har derfor udarbejdet retningslinjer, der relaterer sig til specifikke byer og byområder i Esbjerg Kommune.”

Kan en arkitekturpolitik også kan fungere som et planlægningsværktøj for kommunens forvaltninger?
”Vi har klart det ønske, at arkitekturstrategien skal bruges som værktøj i dagligdagen. Vi har inddraget andre afdelinger, forvaltninger og Esbjerg Byfond m.fl. i udarbejdelsen af strategien. Så vi forventer, at strategiens retningslinjer anvendes ikke mindst i lokalplanlægningen og i den konkrete byggesagsbehandling.” 

Du har sagt ja til at være Arkitektforeningens ressourceperson for kommuner som overvejer at udarbejde en arkitekturpolitik – hvordan kan Arkitektforeningen hjælpe med at understøtte arbejdet med at udbrede de kommunale arkitekturpolitikker?
”Jeg synes ideen med ressourcepersoner er rigtig. Jeg ville gerne have haft en sådan kontaktperson, da vi skulle starte vores arbejde. Det kunne speciel være interessant i forhold til de mange afgrænsninger af indholdet, vi har været nødt til at træffe, især når vi har som mål at arkitekturstrategien skal holde i mindst 10 år.”

Kan en arkitekturpolitik kan være med til at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen? Hvordan?
”Jeg er sikker på, at arkitekturstrategien kan være en vigtig brik i kommunens bestræbelser på at tiltrække borgere og virksomheder. Esbjerg er en vækst kommune med bl.a. stor mangel på ingeniører, så det at værne om og udvikle bymiljøerne kan være et godt signal i forhold til potentielle jobsøgende.”  

 

Foto: Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg, tegnet af Johan Otto von Spreckelsen og indviet i 1969 - Wikimedia Commons

Kommentarer