Akademisk Arkitektforening

Solen skinner på solcellerne


Det boomer med solceller på danskernes huse, og den eksplosive vækst skyldes i høj grad den favorable og populære nettomålerordning, samt at solceller nu har nået et prisleje, hvor de er blevet hyldevarer i danske byggemarkeder.

Af Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen

At der er tale om en eksplosiv vækst, understreger tal fra Dansk Energi: Ultimo 2010 var der ca. 750 solcelleanlæg i Danmark og ved udgangen af april 2012 var tallet oppe på 6500. Der er altså tale om at markedet i øjeblikket fordobles hver 3 måned. 

Den eksplosive vækst i udbredelsen af solceller, og den potentielle massive forandring af bygningsmassens udseende, minder om oliekrisen i 70’erne. Under oliekrisen blev ellers velfungerende sprossede vinduer unødigt udskiftet og smidt på lossepladsen til fordel for de populære termovinduer, for nu skulle der for alvor spares på energien. Og sparet på energien blev der, alt imens store dele af bygningsmassens arkitektoniske udtryk blev ændret væsentligt – slet ikke til det bedre.

I dag befinder vi os måske ikke i en decideret energikrise, men priserne på energi er i de senere år steget markant, og priserne på energi ser kun ud til at gå en vej - opad. Og i lighed med boligejerne i 70’erne er nutidens boligejere begyndt at ruste sig mod de stigende energipriser; denne gang med solceller.

Hvis udbredelsen af solceller fortsætter i samme takt, som vi har set indtil nu i 2012, står vi over for endnu en markant ændring af den danske bygningsmasses arkitektoniske udtryk. Derfor bør vi stoppe op et øjeblik og tænke os grundigt om.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Arkitektforeningen bakker op om udbredelsen af energirigtige løsninger i bygningsmassen, herunder solceller. Men dette skal gøres samtidig med, at den danske bygningskultur – fra parcelhuse til bevaringsværdige bygninger og landbrugsejendomme – ikke skæmmes. Et regelsæt er ikke en løsning på denne udfordring, bl.a. fordi den danske bygningskultur er så mangfoldig at det simpelthen ikke vil give mening.

Igen vil jeg komme med en opfordring til kommunerne: En del af løsningen er nemlig, at kommunerne begynder at overveje, hvordan de vil håndtere denne udfordring. Det kunne med fordel ske i en arkitekturpolitik eller deres planstrategi.

Men hele byggebranchen bærer også et ansvar for at forandringerne ikke kommer til at gå så vidt som under oliekrisen. Først og fremmest skal alle aktører der arbejder med opsætning af solcelleanlæg uddannes i at opsætte disse anlæg mest hensigtsmæssigt, så der tages hensyn til en bygnings historie og arkitektoniske udtryk. Derudover bør der være fradrag til bygningsejere i forhold til rådgivning, og som Arkitektforeningen tidligere har agiteret for, bør politikerne på Christiansborg prioritere, at borgere der ønsker solcelleanlæg på deres huse, kan få skattefradrag på arkitektfaglig rådgivning, så bygningsmassen ikke skæmmes. Det har vi ikke råd til.

 

Kommentarer