Akademisk Arkitektforening

Strateg med arkitektbaggrund



Arkitekt MAA og ph.d. Irene Lønne har siden marts 2011 været ansat hos Innovationsbureauet Hatch & Bloom. Bureauet har 12 medarbejdere og arbejder med branding, kommunikation, servicedesign, strategi og innovation. Irene Lønne tog afgang fra Arkitektskolen Aarhus i 1990 og har en massiv erhvervserfaring bag sig – også som bygningsarkitekt.


Af Helle Lorenzen, journalist (DJ)

Irene Lønne befinder sig i et randområde af, hvad man traditionelt opfatter som arkitektarbejde. Hendes faglige fokus er på strategisk udvikling af Hatch & Blooms kunder, hvor hun er engageret i at definere og skubbe til projekterne, enten i den indledende eller i den strategiske fase. Også innovationsbureauets egen forretningsmæssige udvikling er hun involveret i med opbygning og vedligehold af kundepotentialer og relationer. Og endelig er der den lidt mere hands-on-prægede projektledelse, som også er en del af arbejdsdagen.

Design Thinking
Da Irene Lønne studerede arkitektur sidst i 1980’erne, var der ingen decideret undervisning i metoder. Som studerende var man overladt til princippet om learning by doing, men siden har hun lært at sætte ord på metoden.

”Og den er meget værdifuld i det arbejde, jeg udfører i dag. Essensen er en måde at tænke på, at kunne forstå helheden i et projekt – og måske er det dybest set det, som arkitektfagligheden kan. Hos Hatch & Bloom kalder vi det design thinking. Vi tænker i resultater, men vi tænker i lige så høj grad på alle de faktorer, der påvirker det færdige resultat. Og jeg har helt klart en metodesikkerhed, som er indarbejdet i min profession som arkitekt,” mener Irene Lønne, som også oplever, at mange traditionelle arkitekter ikke forstår, hvordan hun er i stand til at overføre metoden til et strategisk – og mere luftigt – felt.

Generalisten
”Nu arbejder vi også med fysisk håndgribelige resultater som grafik, indretning og servicedesign. Men jeg mener i øvrigt, at jeg er uddannet som generalist. Som arkitekt har du mulighed for at koble andre indgange og vinkler på. Du kan dreje uddannelsen i forskellige retninger alt efter dine personlige interesser og spidskompetencer, hvilket jeg ser som en klar fordel. Når jeg overfører og udnytter fagligheden til det strategiske felt, bunder det netop i nogle personlige præferencer. Jeg har altid været optaget af det kommunikative aspekt, som lige fra starten har været inde i mit arbejde.”

De gradbøjede fagligheder
Nogle mennesker skal langt hen i deres karriereforløb, før sammenhængen, den røde tråd og betydningen af ens faglige ballast træder tydeligt frem. Irene Lønne er en af dem.

”Ja, havde du for ti år siden spurgt mig, ville jeg nok have svaret, at min arkitektuddannelse ikke havde så stor betydning. Men i dag kan jeg se, hvordan min metodesikkerhed, der stammer fra arkitektskolen, stadig er den, jeg trækker på, det er den viden, jeg bygger videre på hele tiden,” siger Irene Lønne, som er alene med lige præcis sin faglighed hos Hatch & Bloom.

Virksomhedens øvrige ansatte arbejder med grafisk design, konceptdesign, antropologi og økonomi. En blanding, som har en positiv indflydelse på mange af projekterne, fordi det er muligt at komme hele vejen rundt om opgavernes problemstillinger.

”Med lige mit strategiske felt føler jeg mig mere i samme boldgade som de universitetsuddannede end med de kreative profiler. Men vi har et fælles grundlag begrundet i vores design thinking. Ingen af os er ude i faglige ekstremer, men er fagligt gradbøjede og meget åbne over for hinandens kompetencer. Som arkitekt er det også et vilkår at være åben for andre fagligheder. Det var centralt på arkitektskolen, hvor vi hele tiden fik viden fra mange andre områder. Din arkitekturfaglighed alene kan ikke skabe arkitektur,” mener Irene Lønne, som i dag søger at udvikle sine kompetencer inden for kreativ ledelse, processtyring og innovation.

Udover MAA kan Irene Lønne også smykke sig med en ph.d., og hun ser begge titler som udtryk for kvalitet, tyngde og teoretisk substans.

”Jeg kan i nye sammenhænge godt finde på at sige, at jeg er arkitekt MAA. Det kan nemlig godt betyde, at andre er mere villige til at lytte på, hvad jeg har at sige. Men i det store og hele har MAA mere personlig end faglig værdi. I mit daglige arbejde fungerer titlen jo ikke som en garant, som den fx gør, når man arbejder som bygningsarkitekt i mere traditionel forstand. Men titlen genkendes også uden for dette snævre fokus som et kvalitetsmærke, og det kan jeg godt drage nytte af.



 

 

Kommentarer