Akademisk Arkitektforening

Styrk den kreative og innovative vækst



Regeringen har netop lanceret en vækstplan for de kreative erhverv. Men der mangler fortsat en progressiv indkøbs- og udbudspolitik med visioner for de kreative erhvervs rolle som katalysator for vækst i andre erhverv.

Kronik af Jane Sandberg, tidl. direktør Arkitektforeningen, bragt i JP den 11.2.2013

Omkring mødebordet i Maersk Line sidder rækken af mørke jakkesæt med lyseblå skjorter og snorlige slips. Alles øjne er rettet mod manden med busket skæg og krøllet Tshirt for bordenden. Han er i færd med at præsentere den forandringsproces, som skal favne virksomhedens 25.000 ansatte og skabe fælles forståelse på tværs af kulturer og mennesker om begrebet punktlighed. Et ganske væsentligt konkurrenceparameter for Maersk Line. 

Manden med det viltre skæg kommer fra designvirksomheden Copenhagen Institute of Interactive Design (CIID), som Maersk Line i 2009 valgte at alliere sig med, da en omfattende forandringsproces skulle gennemføres i organisationen. Det var med Line Manager Mikael Wedell-Wedellborgs ord »et ægteskab, man ikke lige havde set komme«. CIID's brugercentrerede tilgang til problemløsning, engagerede organisationen på en helt anden måde, end man i virksomheden var vant til. Processen alene tilførte dermed Maersk Line en værdi, foruden forbedringen på punktlighed globalt i organisationen. Ifølge Mikael Wedell-Wedellsborg kan designvirksomheder som CIID hjælpe erhvervslivet med at innovere i langt højere grad og langt hurtigere, end det sker i dag. 

Som regeringens vækstplan understreger, er vækstpotentialet for arkitektur og design betydeligt. Det gælder som eksporterhverv, og det gælder den værdi, disse brancher kan generere inden for landets grænser, som katalysator for vækst i andre erhverv. For at starte med det sidste, så viser Maersk Line-eksemplet med al tydelighed, at fagligheden og kompetencerne blandt arkitekter og designere rækker langt videre end til den gængse opfattelse af disse faggrupper som formgivere. 

Som en integreret del af virksomheders organisation, produktion osv. kan arkitekter og designere tilføre innovative og procesoptimerende løsninger, som øger virksomhedens produktivitet og udvikling - og dermed konkurrenceevne. Det handler om evnen til innovation, som giver virksomheder andre parametre at konkurrere på end pris. For Maersk Line er det punktlighed, for en anden virksomhed noget andet. Resultatet er, at virksomhederne styrker deres position og differentierer sig fra konkurrenterne. Dermed bliver kreativitet en vækstfaktor - både som egen sektor og som kilde til innovation og vækst i øvrige sektorer. 

I følge FN's seneste tal blev den globale eksport af kreative varer og services mere end fordoblet i perioden 2002-2008 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 14,2 pct. Dette skal blandt andet ses i lyset af den store velstandsstigning i Brik-landende og Next Eleven-landene, som indebærer, at der udover en voksende middelklasse som efterspørger design-og luksusvarer også globalt set er en stigende efterspørgsel efter velfærdssamfundets produkter. 

De kreative erhverv har således et stort eksportpotentiale og arkitekturområdet i særdeleshed på grund af fagets mulighed for at bidrage til løsningen af store samfundsudfordringer inden for bl. a. sundhed, velfærd og klima-og energiområdet. Udfordringer i disse dele af verden inden for sundhed, pleje, infrastruktur, klima osv. øger efterspørgslen efter den værdi og de løsninger og produkter, som danske arkitekter er verdenskendt og -anerkendt for at levere. 

Det betyder, med andre ord, at Danmark har en unik eksportmulighed inden for f. eks. energieffektivt og bæredygtigt byggeri, inden for socialt forankret institutionsbyggeri såsom sygehuse, plejehjem, skoler osv. og inden for byplanlægningen og -udvikling, som den hastigt voksende urbanisering og opkomsten af gigantiske metropoler verden over skaber behov for. 
Der er imidlertid en række barrierer i forhold til at realisere vækstpotentialet i de kreative erhverv, som også regeringens vækstplan adresserer. Arkitekt-og designerhvervene har en alt for lav produktivitet, der bl. a. skyldes, at erhvervene består af mange enkeltmands-og mindre virksomheder, og at de som rådgivere og videnserviceerhverv i modsætning til f. eks. produktionsvirksomheder har vanskeligt ved at skalere produktionen, fordi de ikke er så kapitalintensive og derfor ikke på samme måde kan udvikle og effektivisere produktionen. 
Udfordringen er altså bl. a. at sikre, at flere af de mange kreative iværksættere og små virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, så de kan vokse sig større og dermed kan konkurrere internationalt. 

For at det kan lykkes, er det vigtigt, at regeringen fortsat arbejder for, at de generelle rammevilkår forbedres.Det er meget positivt, at vækstplanen bl. a. har fokus på forretningsudviklingen og bedre adgang til finansiering for kreative virksomheder, men derudover er der nogle knapper, regeringen kan og bør skrue på, som er helt afgørende for netop at stimulere vækst og efterspørgsel: 

Indkøbs-og udbudspolitikken sætter i mange tilfælde en stopper for innovation og udvikling, hvor den kunne og burde bruges som strategisk værktøj til at stimulere vækst i de kreative erhverv. Meget kunne f. eks. vindes ved, at staten som Danmarks største indkøber i højere grad tilgodeså nye og mindre etablerede produkter, løsninger og ideer. Den offentlige sektor køber årligt ind for et trecifret milliardbeløb hos den private sektor, og den har derfor mulighed for i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, at bidrage til udviklingen af innovative nye løsninger til gavn for erhvervsliv, offentlig sektor og borgere ved at efterspørge kvalitet, levetid og innovation frem for discount og vanetænkning. 

I dag fokuserer indkøbspolitikken primært på, hvad det koster at anskaffe et givent produkt, mens prisen på vedligeholdelse og evt. genanskaffelse på grund af kort holdbarhed slet ikke spiller ind. Men det giver god mening at se på produktets totalomkostninger, dvs. omkostningerne over hele produktets levetid frem for alene på anskaffelsesprisen. 

Hvis indkøbspolitikken i højere grad tog højde for parametre som kvalitet, holdbarhed og design, ville totalomkostningerne falde og spare det offentlige adskillige kroner på indkøbsposterne. Samtidig ville intelligent offentlig efterspørgsel kunne bidrage til en konsolidering af flere kreative virksomheder til gavn for dansk eksport og økonomi. 

Lignende gør sig gældende med udbudspolitikken, som er en decideret innovations-og vækstdræber for mange kreative virksomheder. Det er voldsomt ressourcekrævende at byde på offentlige udbud, og de restriktive regler på området forhindrer innovative løsninger. 

Der er stort behov for en forenkling af udbudsreglerne og en nytænkning af udbudsformer, som giver plads til og fremmer innovation og udvikling. Regeringens vækstteam fremhævede bl. a. brugen af funktionsudbud, som efterspørger løsning af et bestemt behov frem for et bestemt produkt. 

Funktionsudbuddet er en glimrende idé, idet det giver langt større frihed i opgaveløsningen og dermed mulighed for, at de kreative erhverv i højere grad kan afsøge nye veje for at finde de bedste svar. 

Når regeringen i løbet af det kommende år skal udforme både strategi for intelligent offentligt indkøb og en ny udbudspolitik er det altså magtpåliggende, at hensynet til fremme af innovation, kvalitet og livscyklusomkostninger er i front, hvis regeringen vil sætte alvor bag de løfterige ord og reelt give kreative erhverv bedre vækstvilkår. 

En ny arkitekturpolitik er endnu et strategisk redskab, som regeringen kan bruge til at styrke væksten i arkitekterhvervet. Den bør tage sit afsæt i arkitekturens bidrag til løsningen af de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i forhold til energieffektivisering, byplanlægning og udvikling af sundheds-og velfærdsområdet og i, hvordan arkitekters kompetencer kan komme i spil som værdiskabere i andre erhverv. 

Kulturministeren har allerede lagt op til en konstruktiv og fremsynet politik på området med fokus på arkitekturs vækstpotentiale og nødvendigheden af at tænke arkitektur ind i løsningen af nogle af de udfordringer vores samfund står overfor. Af samme grund er det vigtigt, at den nye arkitekturpolitik bliver udarbejdet tværministerielt og dermed tænkt ind i en større vækstkontekst. 

Danmark har en stærk og verdenskendt tradition inden for arkitektur og design, som vi skal udnytte og med vækstplanen har vi fået regeringens svar på, hvordan disse kreative styrkepositioner i højere grad aktiveres som kilde til vækst. 

Vækstplanen rummer en række relevante initiativer, som absolut peger i den rigtige retning.

Men spørgsmålet er nu, om regeringen viser vilje til for alvor at sætte den nødvendige handling bag ordene med bl. a. en ambitiøs og progressiv indkøbs-, udbuds-og arkitekturpolitik og dermed leverer den vækstplatform, der kan danne grundlag for, at den position Danmark har haft som designog arkitekturnation gennem mange år forstærkes og indskrives i en ny global konkurrencesituation.

Læs den trykte udgave i JP her.

Kilde: JP 
Illustration: Hermann i JP 

Kommentarer