Akademisk Arkitektforening

To nye medarbejdere til reception og administration



Arkitektforeningen søger to selvstændige, strukturerede og servicemindede medarbejdere, som vi senest 1. juni 2019 håber at kunne byde velkommen her på adressen Åbenrå 34, 1124 København K.

I vil på skift bemande vores reception i tidsrummet 8.00–17.00. Begge stillinger er 37 timer om ugen.

Ud over almindelig receptionsbetjening med velkomst og servicering af gæster, telefonomstilling, posthåndtering og en hjælpende hånd ved frokosttid, vil I også skulle løse en række administrative opgaver. Herunder skal I håndtere tilmeldinger til vores mange medlemsarrangementer, kursusadministration og registrerings-opgaver i vores medlemssystem.

Vores hus er travlt, og vi har ofte mange gæster. Mange af de mere administrative opgaver kræver overblik og koncentration. Derfor forestiller vi os, at arbejds-opgaverne bliver fordelt mellem jer, så I har lige dele tid i receptionen og til back office-funktioner.

Vi forudsætter indgående kendskab til Office-pakken og IT-anvendelse generelt.
Har I erfaring fra arkitektbranchen, er det en fordel, men ikke en betingelse.

Kan du se dig selv som den ene af vores nye kollegaer, skal du senest den 7. april 2019 søge jobbet her.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at ringe til økonomichef Kasper Welcher Nielsen på 3085 9019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening i Danmark. Siden stiftelsen i 1879 har Arkitektforeningen arbejdet målrettet for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø.

Arkitektforeningen har knap 7000 medlemmer, der alle har titlen ’arkitekt MAA’, som står for Medlem af Akademisk Arkitektforening.

 

Foto: Jens Markus Lindhe, arkitekt MAA 

Kommentarer