Akademisk Arkitektforening

Udsatte boligområder – De næste skridt



Regeringen kalder nu partierne til forhandling om udspillet: Udsatte boligområder – De næste skridt.


”Vi har i min tid haft en god tradition for brede forlig på boligområdet, og jeg håber meget, at vi også her kan lave en aftale. Vi er enige om målsætningen og jeg er også sikker på, at vi kan blive enige om, at målrette indsats,” siger Carsten Hansen.

Med to nye kriterier vil regeringen sikre, at den årlige liste over udsatte boligområder bliver mere nuanceret og brugbar.

Regeringen lægger med udspillet Udsatte boligområder – De næste skridt op til, at der fremover bliver målt på uddannelse og indtægt udover de nuværende kriterier, som er antallet af mennesker uden job, mængden af beboere med anden etnisk herkomst og hvor mange dømte, der er. Hvis et område med mere end 1000 indbyggere slår ud på tre af de fem kriterier vil de kommer på listen, så der kan blive sat målrettet ind.

”Sammen med de nye kriterier udgiver vi en værktøjskasse, så de udsatte områder med det samme kan komme i gang med den mest effektive indsats for at løse deres problemer. Derudover indgår vi partnerskaber med de fire store byer om en målrettet og hurtig indsats og via satspuljen lægger vi 30 millioner oven i de mange penge, der forvejen bliver brugt i de udsatte boligområder,” siger Carsten Hansen.

Læs udspillet Udsatte boligområder - De næste skridt

Læs mere om værktøjerne

 

 

Kommentarer