Akademisk Arkitektforening

Unge arkitektvirksomheder får starthjælp af Dreyers Fond

Syv nye arkitektvirksomheder og deres mentorer er klar til endnu en runde af Dreyers legater for nystartede arkitektvirksomheder.


Gennem syv workshops kommer deltagerne igennem mange discipliner inden for strategisk planlægning, forretningsudvikling, regnskabsforståelse, ansættelsesret, udbud og forsikringsforhold. Alt sammen i yderst kondenseret format – for at give legatmodtagerne en forståelse for alle de elementer, der skal til for at lave en succesrig forretning, uden at tabe den arkitektoniske kvalitet og nerve på bunden af nogle regneark.


Årets legatmodtagere er: 



Martin Kallesø og Martin Fly Rasmussen fra Martin Kallesø Arkitekter


Filippa Berglund, SceneRum, og Sophie Sahlqvist


Jeanette Frisk og Rasmus Frisk fra Arki-lab


Aenne Kristine Thomsen og Tor Dalsgaard Krag fra KONTOR KONTOR


Kristoffer Hedegaard Andreasen og Mathias Ørum Nørgård fra ReVærk 


Leh Poulsen og Liv Reese fra Studio Leh


Tyra Dokkedahl fra Seriously Fun og Stenka Hellfach fra SOMEWHERE


Igen i år stiller nogle af fagets bedste op som mentorer, og vi har fået hjælp fra to tidligere deltagere, nemlig Kim Lenschow fra Lenschow & Pihlmann og Uffe Leth fra Leth & Gori i forbindelse med udvælgelsen til legatet. Forløbet starter tirsdag den 19. marts, hvor legatmodtagere, mentorer og undervisere mødes for første gang. 


En tidligere modtager af legatet, Marco Behrenthz fra NORRØN, udtaler om workshopforløbet:


"Det at få et skarpt greb på sin forretning er måske fokus første dag på CBS, men det er det altså ikke på arkitektskolen. Legatforløbet var for os en anledning til at se på, hvordan vores virksomhed lykkedes som forretning – og ikke kun kunstnerisk." 


Her kan du læse mere om, hvad andre tidligere deltagere tager med sig fra forløbet.


Kort om legatet
Nyetablerede virksomheder med max fem aflagte årsregnskaber kan søge legatforløbet fra Dreyers Fond. Desuden skal mindst én af virksomhedens ejere/partnere være uddannet på anerkendt arkitektskole samt være medlem af Akademisk Arkitektforening, der står tilrettelæggelsen af de i alt syv workshops. Endelig får hver legatmodtager tilknyttet en indehaver eller direktør for en fremtrædende arkitektvirksomhed som mentor.

Kommentarer