Akademisk Arkitektforening

Upcycling på Roskilde Festival



Af Martin Yhlen

Hvad gør man som festival ved de enorme mængder affald, når man ønsker at være bæredygtig? – man tænker cirkulært


I de sidste mange år har Roskilde Festival haft et stort fokus på bæredygtighed og de enorme mængder affald, som genereres, når 130.000 mennesker samles til musik, fest og samvær 8 dage i træk. Og affaldsmængden er en reel udfordring for Roskilde Festival. I 2017 var affaldsmængden 2280 ton, hvoraf efterladte luftmadrasser alene udgjorde de 65 ton.

En måde at komme denne eksorbitante affaldsmængde til livs er ved at tænke cirkulært og arbejde med løsninger for, hvordan affaldet enten kan blive genbrugt eller upcyclet for derved at indgå i et cirkulært kredsløb frem for at blive brændt af eller deponeret på den lokale losseplads. Den cirkulære tilgang er derved en måde at nedbringe den samlede affaldsmængde.

Ifølge arkitekt maa Kasper Guldager Jensen fra 3XN, som er ekspert i cirkulær økonomi – og som blandt andet har været med i Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, har Roskilde Festival et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med cirkulær økonomi:

”Festivalen har to af de vigtigste komponenter i den cirkulære tilgang - nemlig en masse materiel i form af affald og menneskelige ressourcer. Sidstnævnte er paradoksalt nok også den mest klimabevidste del af borgerne i Danmark. Desuden er Roskilde Festival oplagt som stedet, hvor man samler samfundsaktører og unge kræfter for at give et kreativt svar på aktuelle udfordringer og samfundsdagsordener”.

Det starter med små cirkler
Kasper Guldager Jensen argumenterer for, at den cirkulære omstilling drives nedefra startende med små cirkler, som sidenhen kan vokse sig til større ringe.

”Det er bedre at handle frem for at vente på en løsning. Og her kan Roskilde Festival netop være et laboratorium og udstillingsvindue for løsninger, der på længere sigt kan bredes ud og bruges mere generelt. Det er netop, hvad Roskilde Festival gjorde med lanceringen af campingområdet ’Leave No Trace’, som er et sted for festivalgæster, der vil have muligheden for at tage bæredygtigheden et nøk opad og – som navnet antyder – har et mål om at reducere festivalgæsternes affaldsmæssige fodaftryk,” fortæller han.

På ’Leave No Trace’ er det muligt at eksperimentere og afprøve løsninger, som senere hen kan eksporteres til andre campingområder på festivalen, hvis de fungerer godt. I 2018 har der for eksempel været affaldssortering med bioaffald. Her får festivalen erfaring med, om det overhovedet giver mening at have den slags affaldssortering, og om gæsterne vil gøre det.

Det gælder dog om at ramme den rigtige balance i forhold til formaninger og muligheder. Det skal trods alt stadig været sjovt at tage på Roskilde Festival.  Denne holdning deler Kasper Guldager Jensen. Frem for at prædike en cirkulær omstilling mener han, at det cirkulære derimod skal serveres for publikum gennem designintegrerede løsninger, som giver festivalgæsten mulighed for at agere cirkulært og dermed også bæredygtigt:

”Det kunne man eksempelvis gøre ved at tilbyde ophold på campingarealer, som har en 100 procent cirkulære løsning eller gennem et cirkulært byggekit, som gæsterne kan leje sig ind i. På den måde kan man fremme adgang til ting frem for ejerskab. Og samtidig løser man det besvær det er at transportere telt, luftmadrasser og pavilloner og sparer også den dårlige samvittighed over at efterlade det hele ved festivalens afslutning,” siger han og fortsætter:

”På længere sigt kunne Roskilde Festival også tænke det bæredygtige og cirkulære ind fra starten. Der er næsten noget poetisk ved tanken om bionedbrydelige telte og luftmadrasser med lokale frøsorter. Så kunne alle i princippet efterlade deres telt på festivalen og komme tilbage til en blomstermark året efter. Men som sagt: det cirkulære starter i de små cirkler, og Roskilde Festival er godt på vej”.

Kommentarer