Akademisk Arkitektforening

Velkommen til den næste generation af arkitekter



I denne uge starter nye årgange af studerende på Arkitektskolen Aarhus og KADK i København. 

”Vi er i Arkitektforeningen stolte og glade over at kunne tilbyde de nye arkitektstuderende et fagligt fællesskab på tværs af generationer og geografi ved siden af skolen”, siger Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen og fortsætter:

”Jeg glæder mig til at komme i dialog med de nye studerende og få viden om, hvilke faglige udfordringer de oplever og blive klog på, hvordan vi som forening på bedste vis kan understøtte et godt studieliv og lysten til at skabe morgendagens arkitektur i bred forstand. ”

Arkitektforeningen har inviteret de nye københavnske og århusianske studerende til en kold øl og snak om, hvilke muligheder og fordele der er ved at være stud.arch. MAA. På fredag d. 28.8 er der officiel velkomst i foreningen på KADK v. lokalafdelingen København og på mandag d. 1.9 byder foreningens ambassadører velkommen på Arkitektskolen Aarhus.  

Hvorfor stud.arch. MAA?
Der er mange fordele ved at være medlem af Arkitektforeningen som studerende. Du får, ud over de faglige fordele som events, netværk, rabat på kurser mm., billige forsikringer, adgang til legater samt mentorordning for studerende.

Læs mere her


Hvad koster det?
Studerende får gratis medlemskab det første kvartal efter indmeldelse. Derefter koster det 100 kr. i kvartalet at kalde sig stud.arch. MAA.

Følg stud.arch. MAA på facebook 

Kommentarer