Akademisk Arkitektforening

Vil du være med til udvikling af nyt brugervenligt LCA-værktøj?

Arkitektforeningen er partner i projekt om at gøre det nemmere også for ikke-eksperter at arbejde med indlejret energi og livscyklusvurderinger (LCA) i byggeprojekter, herunder i de tidlige designfaser.

Lige nu søges der arkitekter, der kan være med til at sikre, at projektet lykkes således, at resultatet bliver interessant for mange i branchen. Der er tale om en videreudvikling af værktøjet LCAbyg med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i spidsen af projektet.

Både folk med solid baggrund i bæredygtighed/LCA og dem, der godt kunne tænke sig fremtidigt arbejde med det er velkommen i projektet.

Som deltager kan du være med til at følge udviklingen af et arbejdsområde med fremtidsperspektiver og lærer meget om metoder og materialers bæredygtighed. Deltagers bidrag består i tidsforbrug til i alt 5 workshops.

Tilmeldingsfrist er den 17. november, da den første workshop allerede er planlagt den 28. november.

For tilmelding eller uddybende information kan du henvende dig Kai Kanafani fra SBi på kak@sbi.aau.dk.

SBI er tovholder på projektet, som er støttet af ELFORSK og titlen er lavenergibygninger og indlejret energi i bæredygtighedsperspektiv: ny viden & værktøjer for rådgivere og bygherrer. Arkitektforeningen er projektpartner sammen med Bygherreforeningen, Konstruktørforeningen og IDA Byg.

Kommentarer