I Berlingske langer Morten Hesseldahl ud efter arkitekters manglende stedforståelse. Jeg hilser debatten velkommen. Arkitektur er vigtig, fordi den vedrører os alle. Den udgør den fysiske ramme – med både muligheder og begrænsninger – i vores hverdag og har derved stor indflydelse på vores trivsel, komfort og livskvalitet. Og blandt andet derfor er arkitektur stedbunden og forholder sig til sit sted.

Lad mig starte med at slå fast, at selvom jeg ikke køber præmissen om, at danske arkitekter ikke har en stærk stedforståelse, er jeg grundlæggende enig i, at der særligt i de senere år har været for meget ureflekteret nybyggeri.

Selvom ensartet og repetitivt byggeri i sig selv ikke er dårligt, tag for eksempel de store, smukke boligbebyggelser, som skød op i 30’erne-50’erne, eller de mange kvaliteter, Gehl / Lundgaard & Tranberg har skabt i nyere tid, erkender jeg, at meget nyere byggeri har haft en tendens til at være skåret over samme læst med påhængte altaner og næsten ens planløsninger.

Den arkitektoniske kvalitet kan sagtens højnes i disse byggerier og byrum, men det er en forsimpling af virkeligheden at mene, at arkitekterne står alene med ansvaret for dette. De bygninger, vi ser i dag, og den arkitektur, der kommer til udtryk i deres fremtoning, er summen af mange – og ofte forskelligartede – interesser, fagligheder og aktører.

Når det for eksempel gælder boligbyggeriet, nytter det ikke, hvis det primært er den kortsigtede salgsrådgivning og de hurtige profitønsker, som styrer, frem for de langsigtede hensyn til helhed og sammenhæng. Faglighed, holistisk tænkning og forståelse for tid og sted er forudsætningen for kvalitative byggerier og bydannelser af høj kvalitet.

Hvis vi ønsker at højne den arkitektoniske kvalitet og skabe den nødvendige kvalitetsmæssige forandring i det byggede miljø, bør vi i virkeligheden ændre debatten til at handle om arkitektur frem for at pege fingere ad arkitekterne. Og det gør vi i Arkitektforeningen.

Arkitektforeningen og dens medlemmer arbejder stædigt for at gøre opmærksom på den arkitektoniske kvalitet, vise de gode eksempler til efterlevelse og inspiration og i det hele taget sikre gode vilkår og rammer for, at arkitekturen kan udfolde sig. Det er et langt, sejt træk, men kun ved at pege på den værdi, som arkitektonisk kvalitet skaber for både bygningsejere- og brugere – bl.a. i forhold til komfort, tryghed, indeklima og indlæring, kan vi sikre, at den arkitektoniske kvalitet fremover prioriteres højere. Men vi skal have hele værdikæden med, hvis det skal lykkes.

Jeg vil meget gerne invitere Morten Hesseldahl til en rundvisning i gode, nye eksempler på arkitektonisk kvalitet.