Arkitekt MAA og leder af Arkitektforeningen Vestjylland Tyge Lundø Dahl advarer mod, at offentlige ejendomme bliver købmandsvare i developerbutikken i de perifere områder.
Illustration: Visualiseringerne af planerne for byggeri på Vinkelvej fra Viborg Kommunes høringsmateriale. Arkitekt: Arkitema Architects
I Viborg har kommunen overtaget handelskolen “Mercantecs” udtjente bygninger som en del af planen om at skaffe nye indbyggere til Viborg Baneby projektet. Ved at overtage ejendommen med de overflødige bygninger hjælper kommunen Mercantec af med et problem, som ellers kunne blokere for institutionens beslutning om at flytte ind til bymidten. Overtagelsen er således et led i gennemførelsen af visionen om at tilføre bymidten mere liv. I sig selv et godt formål og prisværdigt, at kommunen viser handlekraft for, at det visionære banebyprojekt føres ud i livet.
I Horsens ses et eksempel på samme entreprenørskab fra kommunens side. Med “Rådhusrokaden” overtager byens førende entreprenørselskab både det centralt placerede rådhus og professionshøjskolen VIA-UC’s campus i byens periferi. Samme firma opfører nyt uddannelsescampus tæt ved banegård og midtby. det gamle campus bliver til kommunale kontorer, og grunden, hvor rådhuset lå, udlægges til et nyt butikscenter, der skal binde byens handelsliv sammen.
Begge er eksempler på udviklingsprojekter, hvor offentlige institutioner, private developere og det lokale byråd i partnerskab genererer gensidige gevinster. Der kan findes mange eksempler på tilsvarende konstellationer rundt om i landet.
Det er win-win situationer, som ingen kan have noget imod. Alt syner således godt ved første øjekast, med det spegede miks af roller og interesser giver dog anledning til eftertanke.
Indlægget er udtryk for for skribentens holdning. Du er velkommen til selv at deltage i debatten. Send dit indspark til cn@arkitektforeningen.dk
Illustration: Nyt Campus Horsens af C.F. Møller
Illustration: Mercantec i Viborg Baneby af CUBO
I Viborg har kommunen været så ivrig efter at få skred i sagerne, at man har følt sig nødsaget til at se stort på sin egen erklærede arkitekturpolitik og de normale planmæssige hensyn til omgivelserne. I en kommende planlægning for Mercantec-grunden vil man således tillade en meget høj bebyggelse tæt ved den middelalderlige Asmild Kirke og naturområder langs Viborg Søndersø. Gennemføres planen øges gensalgsværdien i kraft af en væsentlig højere udnyttelsesgrad og muligheder for udsigtsboliger. Værdiforøgelsen får angiveligt regnestykket til at gå op, så alle projekterne i den store plan kan holdes udgiftsneutrale for kommunen. Planen har rimeligt nok affødt en del protester fra områdets beboere og andre borgere med blik for områdets værdier.
I Horsens har man gjort sig afhængig af en enkelt privat aktør for, at hele øvelsen kan lykkes. Det er et projekt i milliardklassen, der strækker sig over en periode på flere år. Hvad sker der, hvis entreprenøren af en eller anden årsag ikke kan holde sin del af aftalen hele vejen? Mon ikke Horsens byråd i rollen som planmyndighed kunne falde for fristelsen til at slække på kravene og tillade højere udnyttelse, andre anvendelser og færre krav til arkitektonisk kvalitet for at få enderne til at nå sammen i hele rokaden?
Byrådene og deres borgmestre skal ikke klandres for at turde gå foran og tage aktiv del i visionære byudviklingsprojekter. Men i bestræbelserne på at være proaktive partnere for byudvikling og vækst skal byrådspolitikerne ikke glemme, at de også er borgernes tillidsrepræsentanter for de langsigtede hensyn til kulturmiljø, natur og arkitektonisk kvalitet i de mere afsides beliggende og anonyme områder, hvor offentlig ejendom overflødiggøres.
I de områder lever og færdes mennesker også. De perifere områder skal også tilgodeses, når udviklingsrouletten kører og ikke kun betragtes som en frit modelerbar 2. sorterings handelsvare, der kastes i puljen som medgift, når kabalen skal gå op.