Gennem lang tid har store dele af min omgangskreds givet udtryk for, at vi arkitekter har meget vanskeligt ved, på forståelig vis, at forklare værkernes arkitektur. Generelt har vi en ringe forståelse for “almindelige menneskers” opfattelse af godt og skidt. Det anføres ofte, at vi fører os frem med en ophøjet patos og elitær argumentation med et lixtal, der stort set kun forstås af læsere af Information og Weekendavisen.
Vikingeskibshallen fortjener bedre
Ingen har åbenbart kunnet levere en forståelig forklaring på de arkitektoniske kvaliteter, Vikingeskibsmuset udstråler. En forklaring om et fabelagtigt rum for beskuelse af skibene og et fremragende eksempel på, og jeg medgiver, en ganske svær argumentation for brutalismens rumlige kvaliteter, så de kan bevares for eftertiden som et vidnesbyrd om en epoke i arkitekturhistorien.
At ejerne gennem tiden har undladt at vedligeholde betonen og glasfacaden på Erik Christian Sørensens værk er skammeligt, men bør vel ikke føre til den skæbne huset nu bliver til dels. Og hvor svært var det ikke lige at forklare begivenhederne omkring tilblivelsen af arkitekturen i Larsens Operahus. Ja, man kunne blive ved. Jeg synes, det er trist, at vi arkitekter har så svært ved at forklare værkerne og vilkårene for deres tilblivelse.
Omtanke for modtageren
I Kasper Lægrings anmeldelse i ARKITEKTEN af Karsten R.F Iversens bog ”KAPITALEN”, og jeg medgiver det er taget ud af en sammenhæng, finder man dette tekstforløb:
”(…)hvis der er en teoretisk linse i bogen, er det en veludviklet fænomenologisk opmærksomhed på synssansens dominans i den senmoderne bykultur i almindelighed og de ørkesløse københavnske metervarekvarterer i særdeleshed”.
Tekstforløbet rammer klart ned i vores selvforståelse som arkitekter og er en præcis tolkning af, hvad emnet drejer sig om. Det er jo netop skrevet i vores eget fagblad og henvendt til os. Men det er vel også forståeligt nok, at den brede befolkning, vi som arkitekter skal henvende os til og blive elsket af, har lidt svært ved at forstå et sådant budskab.
Der er, som jeg ser det, en ganske stor forskel på, hvordan og hvem vi henvender os til. Men kunne det være muligt at få vores ofte noget ophøjede facon i vores argumentation for god arkitektur, sat på dagsorden?
Netværk for formidling
Var det mon en god ide at samle en række kollegaer landet over i et netværk for god og forståelig kommunikation. Man kunne tænke sig et netværk af skrivende arkitekter, der forholder sig til tingenes tilstand lokalt i landsdelene og naturligvis også til den mere landsdækkende arkitektoniske problematik, men uden for mange uforståelige ord som eks. stoflighed, kontekst. Det kunne så være vores forenings opgave at koordinere sammenholdet og skabe en platform, hvor vi gensidigt inspirerer hinanden i sprogets mange kroge og facetter.
