Et badesanatorium for muskelsvindsramte vinder AA bachelorlegat

I år tildeles legatet Nanna Leth, der med projektet Universal-klippen, jonglerer ambitiøst med et sammensat program af problemstillinger: Hvordan bygger man i en klippe? Og hvordan skaber man lige adgang for alle i et 7 etagers højt badesanatorium? Hvordan integrerer man ramper, en genanvendt silokonstruktion og private boligenheder for en sårbar gruppe i en klippe, i en forstad til Stockholm?

Badesanatoriet tager sit udgangspunkt i en 7 etagers høj klippe, der ’taler’ til de omkringliggende etageboliger. Adgangen er klart markeret med en rampe, integreret i en silo-konstruktion, som har udtjent sin funktion som gasværk i lokalområdet og som nu finder sin genanvendelse i ”universalklippen”. Rampen skaber ikke alene en horisontal, legende og sanselig oplevelse af at bestige klippen, men tjener også sit formål med at skabe lige adgang for alle i samtlige 7 etagemeter. Fra rampen kan man ’stige af’ og bevæge sig ind i klippen, hvor der er adgang til et offentligt badeanlæg, fælleskøkken for beboere samt private sanatorieboliger for mennesker med muskelsvind.

Sitet placerer sig på en klippevæg ved Hästhagsparken i Stockholm. Klippevæggen støder op til områdets historiske gasværksbygninger og nyere rekreative boligområder. Hjorthagens klipper er i dag sprængt flere steder for at blive udnyttet som store skjulte lageropbevaringer og tunneller til metro. De omkringliggende gasværksbygninger er under omdannelse til et større eksklusivt kulturområde, som projektet Universal klippen kan bidrage til i form af en offentlig tilgængelig oplevelsesrampe samt et helende badesanatorium.

Teksten fortsætter længere nede.

Ved at se klippen som et lokalt funderet byggemateriale har Nanna sprængt, gravet og tilføjet til denne med det formål at skabe lige adgang for såvel brugere, der er stærk udfordret på tilgængelighed som borgere generelt i det lokalområde badesanatoriet indgår i.

Læs indstilling til Arkitektforeningens Bachelorlegat

I projektet indgår der, på mere pragmatisk vis, også en klar stillingtagen til ressourcer. Dette ses både idet projektet forholder sig til et lokalt byggemateriale, genanvender stålkonstruktioner fra en afviklet gasværksindustri i området og udnytter klippen som et ’levende’ byggemateriale – både i forhold til at lagre solens varme men også i klippens indre at udnytte den indlejrede kulde til nedkøling.
Med udgangspunkt i en klippesats i Stockholm har Nanna skabt et rumforløb der skiftevis bevæger sig ind og ud af klippevæggens mørke; i atmosfæriske oplevelser af vand, op imod lyset og udkigspunktet på klippens top.

Nanna balancerer på indlevet vis det rå og det fine, mørket og lyset, det pragmatiske/funktionelle og det sanselige i et på samme tid poetisk og modigt projekt, hvor arkitekturen spiller rollen som ’iscenesætter’ af netop disse oplevelser.

Dertil udspringer der, ud af hendes tilgang til studiet og hendes måde at studere på, et legende, eksperimenterende og ikke mindst inspirerende aftryk, der påvirker såvel studiemiljø, medstuderende samt undervisere særdeles positivt.