By og land Valby - Vær med fra start

Kom og vær med ved vores stiftende møde i By og Land Valby!

Tidspunkt:

29.09.2022

Sted:

Valby Bibliotek og Kulturhus

Arrangeret af:

By og Land Valby

I Valby er der heldigvis mange, der er rigtig interesserede i bydelens historie og i Valbys lokale bygnings- og landskabskultur, kulturmiljøer og arkitektur.

Derfor vil vi nu starte en lokal afdeling af den landsdækkende forening ’By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur’. Du er også vigtig i den nye lokalafdeling. Du behøver ikke at have beskæftiget dig med emnet før. Vigtigst er, at du vil være med til at arbejde for bevaring af Valbys historiske værdier.

Vi glæder os til at se dig og din nabo i Valby Kulturhus lokale 1, 5. sal

Inviter dine venner med

Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.

Du kan allerede nu gå ind på facebook og følge vores side, her kan du også fortælle om du kommer til mødet i By og Land Valby den 29. sep. 2022.

Hvad skal vi arbejde med

Vi har samlet en række temaer, som vi mener er vigtige for Valby, og som vi gerne vil arbejde med:

  • At byggeforeningernes vigtigste arkitektoniske træk bevares
  • At der kommer større fokus på kvaliteterne i villakvartererne fra 1910-30
  • At de oprindelige bystrukturer i landsbyerne Vigerslev og Valby bevares og understreges
  • At vi får øjnene op for kvaliteterne i efterkrigstidens arkitektur repræsenteret ved de mange karrebebyggelser og rummene imellem dem
  • At der udpeges bygninger, der bør erklæres bevaringsværdige og ansøges fredet
  • At vi passer på det grønne: Valby har mange spændende haver og også nogle parker: Vigerslev, Valbyparken, Kulbaneparken, en del af Vestre Kirkegård, villakvarteret vest for Carlsberg.

Vi vil også arbejde for, at bydelen får en træpolitik, så de vigtige træer bevares.

Hvad mener du?

Du kan kontakte os på valby@byogland.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +