Bygninger der genbruger sig selv

Eksempler

Nedrevne facadeelementer kan genanvendes og indgå i nye elementer, som opsættes på samme bygning. Denne tilgang kan ses i en igangværende facaderenovering af en boligbebyggelse i Næstved, oprindeligt tegnet af Svenn Eske Kristensen i 1960. Den overordnede vision for projektet er at udvikle en ressourcebevidst facaderenoveringsmetode baseret på cirkulære principper, som skal understøtte det arkitektoniske udtryk.

Bebyggelsen i tre etager er et tidstypisk, modernistisk modulbyggeri, og projektet rummer en nedrivning af alle tegludfyldninger og betonbånd i facaden, mens den bærende konstruktion bevares. De nedtagne facadeelementer skal efter planen nedknuses og anvendes som synlige tilslag i nye, støbte fiberbetonelementer. Den nye klimaskærm opbygges således af limtræsbjælker, træfiberisolering og de nye, genanvendte facadepaneler. Elementernes endelige udformning er stadig under udvikling og foregår i tæt samarbejde med en fiberbetonproducent og det nærliggende produktionssted. Brug af fiberbeton begrænser behovet for cement, hvilket understøtter den samlede bæredygtige strategi.

Der ligger et interessant perspektiv i det skalerbare aspekt ved at beskæftige sig med modulbyggeri og bebyggelser, der repræsenterer en større bygningsmasse af samme type. Dette ses bl.a. i studieprojektet ‘Det fællesskabende mellemrum’ fra 2021 af Clara Høeg, Julie Lejre, Nina Othel og Sofie Naver Markussen fra Det Kongelige Akademi, som tager udgangspunkt i planerne om at nedrive store dele af Birkeparken i Vollsmose som en del af ghettoplanen (se også Arkitekten 01/2022). Projektet undersøger, hvordan man ved selektiv nedrivning ville kunne sammenstille demonterede bygningsdele på ny i form af lave rækkehusbebyggelser med en sekundær klimaskærm.

Et eksempel på en bygning, der står over for en kommende omdannelse ved direkte at genbruge bygningsdele nedtaget fra bygningen på nye måder i den samme bygning, ses i konkurrenceforslaget til et hus for kunst og sociale initiativer på Thoravej i Nordvest. Her skal et eksisterende erhvervsbyggeri i beton og tegl transformeres ud fra en bæredygtighedsstrategi, som tager udgangspunkt i devisen om, at ‘kan det bruges igen, skal det bruges’ (3). Det overordnede greb består i at bryde den eksisterende betonkonstruktion op udvalgte steder for at give plads til åbne, dobbelthøje rum. De pågældende etagedæk skal efter planen udskæres nænsomt og anvendes direkte til trapper og inventar. Der fjernes desuden partier af facaden for at lave større facade­åbninger enkelte steder. Ud over det bæredygtige aspekt i at genbruge bygningskomponenter er der også tale om en arkitektonisk overvejelse i at lade dem indgå i en relation til det sted, de er fjernet fra – udtagne dæk bliver til trapper, og murstensbrystninger lægges ned og bliver til belægning foran facaden og inde i bygningen. Forud for selve forslaget er foretaget en analyse af bygningens materialer og konstruktioner. Derudover er selve nedtagningen og håndteringen af de bygningsdele, der skal genbruges, udpeget og beskrevet i dialog mellem både rådgivende og udførende parter for at sikre, at genanvendelsesprocessen rent praktisk er realiserbar.

Nye krav til selektiv nedrivning skal understøtte udbredelsen af cirkulært byggeri i forbindelse med totalnedrivninger, men selv mindre renoveringsprojekter kan udføres ved brug af cirkulære metoder. Hvad enten der er tale om genanvendelse af materiale til nye bygningskomponenter eller direkte genbrug, handler det om nøje udvalgte tilpasninger med ønsket om maksimal udnyttelse af det, der allerede findes.