Kommune til vækstlaget: Sådan får I foden indenfor

Lige dele talent, passion og vision er brændstoffet hos mange nystartede arkitektvirksomheder. Men selv om vækstlagstegnestuerne lægger tid og hjerteblod i bygherrens projekt, betyder manglende referencer og erfaring, at de ofte vælges fra, når opgaver bliver udbudt, ikke mindst i den kommunale verden.

Men kommunerne har også mange mindre opgaver, som vækstlagstegnestuerne kan byde ind på og bruge som afsæt for  en tillidsbaseret relation – lige fra udvikling af mindre byer til placering af tekniske anlæg i landskabet, formgivning af mindre byrum og bygninger og afprøvning af nye metoder for involvering.

Så hvordan får man foden indenfor? Vi har spurgt Thina Wallin Jensen, afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Hvilke muligheder ser du for, at den nystartede tegnestue kan løse opgaver i kommunerne?

”Nystartede tegnestuer har ofte innovationskraft, energi og ressourcer til at dedikere sig fuldt og helt til opgaven, og derfor kan kommunerne få meget ud af samarbejdet. Men som bygherre har man også brug for sikkerhed for, at projektet kan føres ud i livet på de aftalte vilkår. Det er selvfølgelig en udfordring for tegnestuer, som har mindre erfaring og færre referencer. Derfor er min anbefaling, at hvis man gerne vil have foden indenfor, bør man starte i det små. Sats på de mindre projekter og byg relationen op derfra. Kommunerne har mange opgaver, som ikke skal udbydes, og her har vi mulighed for at prøve nye rådgivere af. Det kan være udvikling af et byrum, en landsby, en toiletbygning, et træplantningsprojekt langs en vejstrækning eller noget helt femte.”

Hvordan vælger I rådgivere til de mindre opgaver?

”Typisk starter vi med en brainstorm, hvor vi overvejer, hvilken rådgiver der er rigtig til opgaven. Vi holder også øje med, hvem der markerer sig på Instagram, LinkedIn og i fagmedierne, og hvem der stiller de gode spørgsmål til oplægsholderne til konferencer og debatarrangementer. Og vi tager gerne uforpligtende kaffemøder med tegnestuer, som vi ikke har arbejdet sammen med før. Især hvis vi kan mærke, at de har sat sig ind i, hvad der er på spil i vores kommune.”

Så synlighed er vigtigt. Hvad kan man ellers gøre?

”Det er en god idé at starte med at analysere sin omverden, muligheder og konkurrenter. Hvem er de potentielle kunder? Hvor er der opgaver? Hvem kan man samarbejde med lokalt? Er konkurrenterne store etablerede tegnestuer eller de lokale håndværksmestre? Man kan også forberede sig ved at læse kommunernes planstrategier og orientere sig i byrådsreferater, lokalpressen og i borgergrupper på Facebook. Så ved man, hvor kommunen er på vej hen, og hvad der optager politikerne, forvaltningen og lokalsamfundet.”

Hvilke temaer er på spil i kommunerne lige nu?

”Jeg kan jo kun tale for Aalborg, og vi har blandt andet fokus på bæredygtigt byggeri, sundhed og landsbyudvikling. Vi vil også gerne bygge meget mere i træ og arbejde med renovering og transformation af eksisterende byggeri. Desværre er der stadig mange, der hævder, at det er billigere at rive ned og bygge nyt end at renovere og transformere det, der er. Så hvis man kan komme med en skarp business case, der viser, at et renoveringsprojekt er mere bæredygtigt og også billigere, er vi meget lydhøre.”

Hvad lægger I vægt på, når I mødes med nyetablerede arkitektrådgivere?

”Kommunale projekter tager tid og skal altid løses i fællesskab – på tværs af borgere, erhvervsliv og politikerne – og der vil altid være benspænd undervejs. Derfor lægger vi også mærke til, om arkitektrådgiverne er lydhøre, om de har sat sig ind i vores virkelighed og udfordringer, og om de er åbne for, at vi nogle gange har brug for en anden type løsning, end den de byder ind med. Som ny tegnestue er det ikke sikkert, man kan få en opgave hos de store boligselskaber i Aalborg, men måske er der muligheder i Hobro, Thisted eller Tønder. Flytter man sit perspektiv en smule, er der masser af opgavemuligheder rundt omkring i landet.”