Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/kysterne-tilhorer-ogsa-arkitekterne/
Fotografi: Biologisk kystsikring, Holland, Groundplug
Vellykket kystsikring handler først og fremmest om at have en klar strategi og skabe langtidsholdbare anlæg, der forener æstetik og funktion. Her har arkitekter virkelig noget at byde ind med, lyder det fra landskabsarkitekt MAA MDL Eva Sara Rasmussen.
Fotografi: Biologisk kystsikring, Holland, Groundplug
Oversvømmelser efter voldsomme regnskyl, gennembrudte diger efter stormflod og huse, der synker i havet, hvor det æder sig ind på kysten. Vi er efterhånden vant til at se billederne og høre historierne, når vejret viser sig fra sin værste side. De danske kyster er et arbejdsområde, vi skal tage alvorligt. Vi er endnu et stykke vej fra katastrofen og kan bruge de nuværende udfordringer konstruktivt. Sådan lyder det fra landskabsarkitekt MAA MDL Eva Sara Rasmussen, der er én blandt få, der arbejder specialiseret med kystsikring.
I en årrække har hun beskæftiget sig med kystsikring, klimatilpasning og kystudvikling – for eksempel på tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard – og driver nu sin egen virksomed NATOUR, der blandt andet arbejder med at skabe langtidsholdbare løsninger ved kysterne, der er både lokalt forankrede og teknisk robuste. Tidligere på året modtog hun Dreyers legat for nystartede virksomheder og har desuden modtaget støtte fra både Statens Kunstfond og Dreyers Fond til projekter, der skal give os mere specialiseret arkitektfaglig viden om, hvordan vi håndterer de arkitektoniske udfordringer på kysterne.
“Kysterne er noget, der har tilhørt en ingeniørverden, men er nu et problemområde, alle er begyndt at tale om. Vi er dog fortsat i begyndelsen af at skabe en praksis, der baserer sig på langtidsholdbare helhedsgreb,” siger Eva Sara Rasmussen.
I 2016 arbejdede Eva Sara Rasmussen sammen med COWI om et storskala jorddeponeringsprojekt i Københavns Kommune, som havde til formål at finde ud af, hvor kommunen skal deponere sin overskudsjord de næste 35 år. København ligger sårbart i forhold til stormfloder, og derfor koblede man projektet med mulighederne for klimasikring og byudvikling. I forbindelse med processen begyndte kommunen samtidig at arbejde på en stormflodsplan, der blev vedtaget i 2017.
“Det er den helt store mekanisme, der er i gang her. Man kan måske tænke: Hvad er egentlig arkitekturens rolle i det her? Men som arkitekter har vi en afgørende rolle i forhold til at se på tværs af problemstillingerne. Én af mine roller i deponeringsprojektet var at se på kulturarv og udviklingsmuligheder og skitsere forskellige scenarier, der tager højde for de komplekse tekniske bindinger, der er. Hvis man ikke har en visualisering af mulighederne, så er det svært for beslutningstagerne at forestille sig, hvilken vej de skal gå, hvis det samlede projekt skal lykkes,” siger Eva Sara Rasmussen.
Indtil for nyligt var det Kystdirektoratet, der skulle behandle ansøgninger om anlæg ved kysterne, men den opgave bliver nu overtaget af kommunerne. Og det er vigtigt, at kommunerne bliver klædt godt på til at håndtere den ret komplekse opgave, de står overfor. Eva Sara Rasmussen pointerer, at de får endnu mere brug for kompetente rådgivere med blik for helheden:
”Flere steder i landet ser vi, at de tekniske rådgivere er i gang med at brolægge kysterne med sten. Men er det det, vi vil? Hvis os, der beskæftiger os med det æstetiske, bare sætter os ned og venter, så er det stenkysterne, vi overlader til de kommende generationer. Som faggruppe er vi nødt til at melde os på banen som nogle, der er interesserede og har noget at byde ind med. Ellers overflødiggør vi os selv i forhold til en af nutidens mest væsentlige udfordringer.”
Landskabsarkitekt MAA MDL Eva Sara Rasmussen. Foto: cmyk
Kronborg Slot viser foreningen af forsvar og æstetik. Foto: Eva Sara Rasmussen
Eva Sara Rasmussen har i samarbejde med en kystingeniør lavet et metodekatalog til Kystdirektoratet, hvor de med et almindeligt sprog forsøger at forklarer, hvad det er for nogle metoder, man normalt bruger, når man arbejder med kysterne.
”Der er rigtig mange ting, man skal forholde sig til i arbejdet med kystsikring. Vi prøver derfor at forklare, hvordan man kan arbejde æstetisk med de metoder, så man stadig har noget, der teknisk holder, men som også rummer andre kvaliteter.
Kompleksiteten er netop én af de største udfordringer, når man arbejder med kystsikring. Derfor er Eva Sara Rasmussen i øjeblikket i gang med at lave et virkemiddelkatalog, der skal gøre det lettere at finde de rigtige løsninger. Hvis man laver fejl, kan det nemlig betyde, at den investering, der er gjort, i bogstavelig forstand rives væk i løbet af en storm.
”Når vi arbejder med anlægsprojekter, kan vi normalt slå op i en database og finde informationer om stort set alt. Når man arbejder med kysterne, har man at gøre med nogle naturprocesser, hvor det er en sammenstilling af alle mulige oplysninger og erfaringsbaseret viden, som ganske få mennesker har. Det er simpelthen så stedbundet, hvad man kan og ikke kan – og samtidig meget afhængigt af, hvor dramatiske landskaberne er,” forklarer hun.
Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt MAA MDL
Et vellykket kystsikringsprojekt handler ifølge Eva Sara Kehlet Rasmussen først og fremmest om at vælge en strategi. Vil man kæmpe mod kræfterne? Vil man trække sig tilbage? Vil man forstærke de anlæg, man allerede har? Eller vil man gendigte? Og strategien er afhængig af både økonomien, de tekniske muligheder og stedets egenskaber.
”Hvis man eksempelvis giver sig til at kæmpe mod naturens kræfter, så skal vi have lidt mere ud af det, end bare at det bliver rigtig dyrt. Det kan give god mening i en bymæssig kontekst, hvor man også kan få bragt nogle bylivskvaliteter ind i kystsikringsanlægget. I et yderområde handler det ofte mere om at fremme naturens kvaliteter, fordi det er det, folk kommer for at opleve,” forklarer hun og tilføjer:
”Der skal en arkitekt på banen til at se nuancerne. Vi kan bidrage med at se helheder, sætte mennesket i fokus og – i de mest vellykkede projekter – skabe en stedbunden identitet. Den der gnist af noget, der gør det oplevelsesrigt. Smukke ting vil vi som samfund gerne blive ved med at tage hånd om. Og arkitekter kan netop være med til at skabe langtidsholdbare anlæg, som man har lyst til at blive ved med at bruge kræfter og penge på at vedligeholde”.
Bag de kystsikringsprojekter, som Eva Sara Rasmussen er involveret i, ligger en stramt styret proces, hvor beslutningstagerne bliver klædt på til at træffe en beslutning. Det er en proces, der indebærer workshops, milepælsmøder, opmåling af kystprofiler og tekniske undersøgelser, og som tager højde for naturen, biologien, menneskerne og stedets identitet.
”Vi er alle godt klar over, at kysterne er noget, vi skal forholde os til. Det er bare et spørgsmål om at finde en fælles vej. Her kan jeg med min faglighed bidrage med at skabe noget, som er solidt forankret i, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan man får skabt processer, hvor dem, der skal leve med anlæggene i hverdagen, også føler medejerskab,” siger Eva Sara Rasmussen og understreger, at det er vigtigt at få involveret de rigtige mennesker i processen og få fastlagt de fælles mål:
”Best case står man med et problem, der er uhåndterligt i den ene ende; mens man i den anden ende står med mennesker, der er blevet klogere og har fået vished for, hvad det koster, hvordan det kan lade sig gøre, samt hvordan der bliver skabt en anlæg, som også har nogle attraktive æstetiske kvaliteter. Og i hele den proces er der skabt fællesskab omkring projektet, så det ikke kun er teknikere og beslutningstagere, men også de mennesker, der skal leve med anlæggene i hverdagen, der bliver aktivt inddraget.”
