Louisiana: Cave_bureau

Tag med Arkitektforeningen til Louisiana, bådhuset, og hør kurator Kjeld Kjeldsens fortælle om Louisianas nye arkitekturudstilling, Cave_Bureau.

Louisiana: Cave_bureau. Fotograf Kim Hansen

Tidspunkt:

12.09.2023 kl. 17:30 - 19:00

Sted:

Louisiana, Gl. Strandvej 13, Humlebæk

Pris:

Gratis for MAA'er og medlemmer af Forum for Arkitektur.

Tilmelding ikke længere muligt

I Kenyas vidtstrakte grotter skuer tegnestuen Cave_bureau både tilbage på menneskehedens oprindelse og ud i fremtiden. Samtidig med, at de to arkitekter her finder konkrete bud på tidens aktuelle, presserende dagsordener.

Med udgangspunkt i landets vulkanske grotter skaber Cave_bureau en række installationer, film og arkitektoniske indgreb i landskabet, der fungerer som platform for diskussion af det antropocæne – altså den epoke, hvor menneskets påvirkning af naturen er blevet drastisk synlig.

Dette er den sjette og sidste udstilling i Louisianas serie, der stiller skarpt på tegnestuernes arbejdsproces og giver indblik i, hvordan ideer bliver til form. Seriens arkitekter er især optaget af bæredygtighed og politiske og sociale udfordringer som eksempelvis klimaforandringer, overbefolkning, urbanisering og kulturarv.

OBS: kun 60 pladser, tilmelding er først til mølle.

Foredraget er gratis for MAA’ere og medlemmer af FORUM. Arkitektstuderende har gratis adgang på Louisiana ved fremvisning af gyldigt studiekort. For øvrige er entré ikke indeholdt i arrangementet.

Mødested:

Vi mødes i Store Sal og følges herfra til Bådhuset. Efter foredraget kan udstillingen ses på egen hånd.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +