MAA Camilla Ryhl: Vi skal anerkende vores blinde vinkler, hvis vi skal skabe kvalitet til flere mennesker

Allerede da hun tog afgang fra Arkitektskolen for 20 år siden, havde Camilla Ryhl et særligt fokus på hvordan vi sanser, bruger og oplever arkitekturen. Dengang var hun den eneste, der interesserede sig for universelt design. ”Det er heldigvis helt anderledes i dag, og det er helt fantastisk,” fortæller Camilla Ryhl, som er arkitekt MAA, ph.d. og forskningsdirektør i Bevica Fonden. Vi har talt med hende om universelt design og Leave No One Behind, som er det gennemgående tema under UIA Verdenskongressen.

”I min optik skal arkitekturen tale til alle sanser. Det er der, hvor det bliver rigtigt spændende at arbejde med arkitektonisk kvalitet. Vi sanser alle sammen forskelligt, og det har stor betydning for, hvordan vi oplever og bruger arkitekturen. Hvad betyder det for eksempel for oplevelsen og den måde, vi bruger arkitekturen på, hvis man ikke ser så godt, har en hørenedsættelse eller problemer med balancen? Og hvordan kan arkitekturen understøtte vores forskelligheder? Det er grundlæggende set det spørgsmål, vi skal blive meget bedre til at stille helt fra start i et projekt, hvis vi bruger universelt design som grundpræmis,” indleder Camilla Ryhl samtalen med, da vi taler sammen.

Så universelt design handler altså om meget mere end den klassiske forståelse af tilgængelighed?

”Ja, universelt design er ikke kun et spørgsmål om, at alle skal kunne komme ind i rummet, sådan som man tænker i den mere klassiske tilgang til tilgængelighed. Det handler lige så meget om, at alle kan bruge, rummet, opleve rummet og deltage i det, der sker. Niveaufri adgang for alle er selvfølgelig vigtigt, men det er lige så afgørende, at der er god akustik og ordentlig belysning – både kunstlys og dagslys, og at der er overskuelighed. Man skal kunne finde vej, man skal kunne føle sig tryg.

Universelt design er et værdibaseret begreb, der står på et menneskesyn, som handler om, at vi er ligeværdige som mennesker og ikke opdeler os selv og hinanden i ”dem og os”. Det handler ikke om at lave særlige løsninger for en særlig brugergruppe, men om at undgå at ekskludere, eksponere og stigmatisere nogle grupper. Det at leve med forskellige og foranderlige funktionsevner gennem et liv er noget, vi deler som mennesker. Faktisk er det cirka 30 procent af befolkningen i Danmark, der selv-rapporterer at leve med en funktionsnedsættelse, der påvirker deres hverdag,” forklarer Camilla Ryhl.

Universelt design er en tværfaglig disciplin

Men hvordan sikrer man sig, at alle har fysisk adgang til og samtidig kan opleve og deltage i rummet?

”Forhåbentlig forventer vi ikke af hinanden, at man som fagperson ved alting om alt. Eller at alt kan blive perfekt for alle. Men vi kan forsøge at blive bedre til at skabe kvalitet og lighed for flere mennesker ved at opdage og anerkende, at vi har nogle blinde vinkler. At der er noget, som vi ikke ved nok om, og at der er noget, vi kan forholde os anderledes til, end vi gør lige nu.

Det handler om at være nysgerrig og undersøgende over for arkitekturens potentiale til at understøtte os i vores diversitet som mennesker. Vores forskelligheder i kroppe, funktionalitet og måder at være i verden på. På den måde kan vi undgå alle de her tilføjelser og hovsa-løsninger og fra start forholde os til, hvad det er for nogle mennesker vi bygger til. Og det har vi brug for at tale med hinanden og andre faggrupper om.”

Herhjemme har vi forpligtiget os til princippet ”Leave No One Behind” gennem FN’s Verdensmål og til universelt design gennem FN’s handikapkonvention. Og i Bevica Fonden ser vi den tværfaglige forståelse som et middel til at udbrede og efterleve vores forpligtelse til ikke at efterlade nogen tilbage eller ”Leave No One Behind, som vi siger, når vi arbejder med FN’s Verdensmål.”

Det er ikke det samme som at sige, at universelt design er let, erkender Camilla Ryhl og understreger, at hverken hun eller Bevica Fonden forestiller sig, at alt kan blive perfekt. Det, de efterspørger, er en større opmærksomhed på, at menneskers kroppe er forskellige – og at denne forskellighed tænkes ind som et kvalitetsparameter i et projekt.

”Diversitet i funktionsbehov kræver diversitet i løsninger. Vi skal anerkende, at universelt design og inklusion i arkitekturen er et vidensfelt, og det er vi nødt til at få noget hjælp til. Ligesom når vi arbejder med andre former for bæredygtighed, så henter vi ekspertise ind i vores byggeprocesser. Det skal vi også, når det handler om at bygge inkluderende. Men det kræver først og fremmest anerkendelse af vores blinde vinkler som individ og fagperson. Og det er ikke for at pege fingre af nogen. Vi har alle sammen blinde vinkler. Det har vi også i Bevica Fonden, selvom vi arbejder med det hver eneste dag.”

Stor udvikling i feltet de seneste år

Inden for de senere år er der kommet et øget fokus på inkluderende design, og universelt design er kommet på dagsordenen mange steder som en måde at bidrage til den sociale bæredygtighed – og som en del af diversitetsdebatten.

”Da jeg var ph.d.-studerende, var der ikke nogen, der vidste noget om det her. Det oplever jeg heldigvis ikke længere. Flere og flere bruger begrebet universelt design i stedet for tilgængelighed. I Bevica Fonden bliver vi kontaktet af mange, der gerne vil arbejde med universelt design som en del af deres strategiske indsatser. Det er både organisationer, virksomheder, kommuner forskere og studerende.”

Kig til udlandet

Men selvom der er kommet meget mere fokus på universelt design de senere år i en dansk kontekst, har vi stadig meget at lære. Det kan vi gøre ved blandt andet at kigge til udlandet, mener Camilla Ryhl, som både kigger mod USA og England, hvor universelt design spiller ind i en bredere begrebsfaglig og teoretisk forståelse af inklusion og diversitet.

”Jeg kigger også til Spanien, hvor de har mange arkitekturløsninger og tilgange, som er værd at studere – især i Barcelona. Og så sker der rigtigt meget i Norge, som siden år 2000 har haft en national strategisk tilgang, som betyder at de har mange gode eksempler og erfaringer, der er værd at kigge til”.

Tilgangen til universelt design er kulturelt- og kontekstbestemt, men fælles for de forskellige landes tilgange er, at de bygger på det samme menneskesyn. Derfor kan vi lære meget af hinanden. Der er mange arkitekter fra andre lande, der kigger anerkendende på vores tværfaglige tilgang herhjemme.

(Teksten fortsætter under billedet)

Inklusion som tværgående tema på UIA Verdenskongressen for Arkitekter

Bevica Fonden er en af de syv Founding Partners på UIA Verdenskongressen ”Sustainable Cities – Leave No One Behind”. Her har Camilla Ryhl været tilknyttet som special advisor for den videnskabelige komite bag kongressen, hvor inklusion spiller en afgørende rolle på tværs af alle seks temaer. Personligt glæder hun sig mest til at møde arkitekt Chris Downey, som selv er blind.

”Jeg skal helt sikkert se Chris Downey, som kommer med en hybrid af mange forskellige former for viden og erfaring, både fra sit professionelle virke som praktiserende arkitekt og et liv med manglende syn. Det giver virkelig en interessant indsigt, og derudover er han virkelig dygtig.

Og så glæder mig også meget til at have en Keynote dialog med Olivia Dahl. Hun er en ung og virkelig dygtig forsker og sociolog fra Bevica Fondens Universal Design HUBs forskernetværk. Og så er hun en blændende formidler. Vi har også den britiske arkitekt Jos Boys med på scenen. Vi skal tale om, hvorfor, universelt design og ”Leave No One Behind” er så vigtigt. Hvem bliver efterladt? Og hvordan kan vi bruge arkitekturen til at få dem med? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på, når det skal handle om, hvordan vi kan bruge universelt design til at løsne op for de blinde vinkler.”