Mindeord for æresmedlem og tidligere rektor Nils-Ole Lund

Det var i høj grad Nils-Ole Lunds fortjeneste, at Arkitektskolen i Aarhus opnåede international anerkendelse, og at dens kandidater blev en alvorlig trussel for københavnerne, der gang på gang måtte se sig distanceret af aarhusianske arkitekter i prestigefulde arkitektkonkurrencer som den Sorte Diamant. ”Den gode skole i Aarhus” var en fast vending hos Politikens arkitekturanmelder i 1980’erne og -90’erne.

N-OL blev i 1972 rektor på arkitektskolen i Aarhus efter, at de kraftigste dønninger fra ungdomsoprøret havde lagt sig i Aarhus, medens københavnerskolen frøs til i marxistisk dogmatik.

N-OL’s uortodokse og debatterende tilgang til arkitektfaget, hans fordomsfrihed, der satte knæsatte værdier og dyder til debat, og hans trang til at udfordre den almindelige konsensus skabte et studiemiljø med åbenhed, debat og eftertanke. Han spillede til tider Djævelens advokat som en anden ”arkitekturens Sokrates”. Samtidig sikrede hans internationale udsyn, godt sekunderet af Svein Tønsager med forbindelser til mange af verdens førende arkitekter, at alle tidens strømninger kom til de studerendes kendskab ofte ved indflyvning af stjernearkitekterne til Aarhus. N-OL’s formidable evne til at sammenfatte forblommede arkitektoniske ansatser til teori til forståelig tale blev samtidig et bolværk imod akademisk tågesnak og lagde fundamentet til en selvtillid blandt de studerende. Eller som en elev, arkitekten Kim Herforth Nielsen, har udtrykt det: ”Karismatisk var han og uden sidestykke den bedste rektor; han var simpelthen skolen. Han satte kursen netop i betydningen af ordet rektor, som ’den, der sætter retningen,’ og var helt anderledes end nutidens administratorer. Han skabte et internationalt udsyn, men var samtidig helt opmærksom på den danske og nordiske tradition, som han fik bragt ind i diskussionerne uden at levere et facit. Man kan ikke nævne Nils-Ole uden også at nævne Svein eller Erik Nygaard, som nok ikke ville have blomstret så rigt under en anden rektor. Det gav et utroligt kreativt miljø.”

N-OL skabte en anderledes studiepraksis end hidtil, der havde været præget af ’mesterlæren’. Han var i 1965 hentet til skolen som professor efter at have været docent på arkitektskolen i Trondhjem med Arne Korsmo som professor.

N-OL havde siden 1950’erne været en markant stemme i faget, i begyndelsen som redaktør af de studerendes blad A5 og som bidragyder til Arkitekten. Hans tid i Sverige (knap et år) og især i Norge hos hhv. Arne Korsmo og Knut Knutzon gav ham stor indsigt i nordisk arkitektur, og hans renomme blev udbygget gennem vinderforslagene til det historiske fakultet på Oslo Universitet på Blindern (1958) og Skjettenbyn (1965) nær Oslo. Det sidste foregreb den senere danske tæt-lav bevægelse med brugerinddragelse, fleksibilitet, bofællesskaber osv. I 1963 blev han docent ved arkitektskolen i Trondhjem for som 35 årig at blive professor på den nystartede arkitektskole i Aarhus. Han var således med fra begyndelsen i den skole, der blev hans livsopgave, og som han prægede langt op i 1990’erne.

N-OL var i en periode præsident for den europæiske arkitektskoleforening, EAAE (1987-1991), og udbyggede herved de danske forbindelser til udlandet.

Fra 1989 og mange år frem var han formand for redaktionsudvalget for Arkitekten og Arkitektur DK og flittig skribent samme sted. Han blev uafladeligt brugt af Akademisk Arkitektforening som mediator, i udvalg, som forelæser, som forhandler osv. – og han stillede op med en utrættelighed, som var legendarisk.

Lunds evne til at skære gennem det teoretiske fedt og ind til kernen af en arkitektonisk diskurs resulterede i 1970 i den lille, men skelsættende bog Teoridannelser i arkitekturen. Den blev for mange en genvej til et forståeligt overblik over teoriudviklingen og dens resultater i efterkrigsårene. Desuden fandt han tid til at skrive store værker som Nordisk Arkitektur, Arkitekturteorier siden 1945, C.F. Møller m.fl. foruden hans collageværk, der skaffede ham international berømmelse som collagekunstner. Læg hertil i hundredvis af artikler og analyser i arkitekternes medier foruden hans virke som international ambassadør for dansk arkitektur, og ikke mindst hans erindringsværk ”Mit arkitektliv (2014).

Hans betydning for faget, for Arkitektskolen Aarhus og for flere generationer af danske arkitekter kan ikke overvurderes, og hans debatterende fordomsfrihed, der hviler på en dybfølt demokratisk grund, kan måske sammenfattes i termen: Uenighed gør stærk.

Det var overskriften på Arkitektforeningens begrundelse for tildelingen af Akademisk Arkitektforenings Æresmedalje, som N-OL modtog i 2015.

Med Nils-Ole Lunds bortgang har arkitektstanden mistet en af sine vægtigste stemmer.