Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/ny-arkitekturpolitisk-indsats-skal-hoejne-kvaliteten-i-byudviklingen/
Nordatlantisk Hus i Odense af Cornelius Vöge. Foto: Adam Mørk
Med en kommunal arkitekturpolitik bliver det lettere at styre byudviklingen og sikre arkitektonisk kvalitet. Det kræver politisk prioritet og de rette kompetencer at føre dem ud i livet. Det viser en analyse fra Arkitektforeningen.
Nordatlantisk Hus i Odense af Cornelius Vöge. Foto: Adam Mørk
Nye byggerier skyder frem overalt i Danmark. De seneste års byudvikling bærer imidlertid præg af en vis ensartethed, og af at kvaliteten har været overladt til de enkelte bygherrer – til stor frustration for arkitekter, borgere og politikere. Med en kommunal arkitekturpolitik bliver det lettere at styre byudviklingen og sikre den arkitektoniske kvalitet. Men det er ikke nok med fine hensigtserklæringer – det kræver politisk prioritet og de rette kompetencer at føre dem ud i livet. Det viser en analyse fra Arkitektforeningen.
I mange kommuner har borgere og politikere øget opmærksomhed på kvaliteten i det byggede miljø og defineret retningslinjer for, hvad arkitekturen skal bidrage med. Det handler om alt fra bevaring af lokale kvaliteter og kulturarv til grøn omstilling, gode boliger og smukke, levende bymidter. Og det er en positiv udvikling, mener Arkitektforeningens direktør Lars Autrup:
“De lokale politikere og planlæggere har afgørende indflydelse på det, der bliver bygget i dag og den helhed, det indgår i. Derfor er det utroligt vigtigt at styrke politikere og planlæggere i deres arbejde med arkitekturpolitik – og dermed også skabe bedre vilkår for arkitekternes arbejde ude i kommunerne”.
De kommuner, der har størst succes med at styre byudviklingen, fører en aktiv arkitekturpolitik. Derfor har Arkitektforeningen lavet en analyse, finansieret af Realdania, med fokus på, hvad der skal til for at arkitekturpolitikken får en reel effekt. En af hovedkonklusionerne er, at det kræver politisk opbakning at føre arkitekturpolitik i praksis – og at det kræver faglige og formidlingsmæssige kompetencer i forvaltningen.
Arkitektforeningen har foretaget en analyse på baggrund af interviews med 8 kommuner, der har en arkitekturpolitik, samt udviklere, bygherrer og rådgivere, der har bygget i de respektive kommuner.
Analysen er foretaget som udgangspunkt for udarbejdelsen af publikationerne ‘Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvorfor?’ og ‘Arkitekturpolitik i Kommunerne – Hvordan?’.
Publikationerne stiller erfaringer, anbefalinger og metoder til at praktisere arkitekturpolitik til rådighed for kommuner, der ønsker at højne kvaliteten af det byggede miljø.
Publikationerne er udarbejdet af arkitekt MAA, professor emeritus Jens Kvorning, KADK, samt arkitekt MAA, ph.d. Katrine Østergaard Bang, projektleder i Arkitektforeningen. Projektet er delvist finansieret af Realdania.
Arkitekturpolitik bliver ofte betragtet som et spørgsmål om æstetik. Det er det også. Men det handler først og fremmest om at sikre, at det byggede miljø bidrager til at opfylde kommunens mål om en bæredygtig byudvikling og om at sikre den overordnede sammenhæng mellem nyt og gammelt, mellem bygninger og byrum. Og her spiller arkitekter en vigtig rolle som rådgivere og oversættere for politikerne, så de bliver klædt på til at forstå de projekter, de skal tage stilling til, og dermed træffe fagligt kvalificerede beslutninger.
“Det er tydeligt, at alle politikere gerne vil gøre det rigtige og også interesserer sig for arkitektur, hvis de bliver klædt på af arkitekter, der taler deres sprog og gør arkitektur vedkommende for dem. Det nytter ikke noget, hvis vi som arkitekter ikke formår at oversætte arkitektur, så det er til at forstå for lægfolk. Hvis arkitekterne taler sort, så lytter politikerne til, hvad borgerne vil have og føler sig frem. Og det er smagsdommeri,” siger Katrine Østergaard Bang, projektleder i Arkitektforeningen.
Det er imidlertid ikke alle steder, at arkitekturpolitikkerne har den ønskede effekt:
“Desværre er der mange arkitekturpolitikker, som ikke implementeres og håndhæves i den daglige sagsbehandling. En af hovedårsagerne er, at arkitekturpolitikken har en tendens til at miste politisk momentum efter, at den er vedtaget. Derfor er det også vigtigt, at der er de rette faglige kompetencer i kommunen, som kan klæde politikerne på og sikre, at de træffer beslutninger, der ligger i tråd med politikken. Det ønsker vi at hjælpe dem med,” udtaler Lars Autrup.
Gladsaxe er en af de kommuner, hvor de har erkendt, at der både skal politisk vilje og stærke faglige kompetencer til:
“Der var utroligt mange fine principper i vores tidligere arkitekturpolitik, men det var meget svært at få øje på, hvor den var blevet brugt. Det er der bred enighed om at lave om på – blandt andet med en ny arkitekturpolitik og ansættelsen af vores stadsarkitekt, som skal holde os politikere ved ilden og få ambitionerne på papiret til at leve i virkeligheden,” udtaler Astrid Søborg, byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune.
Alle Arkitektforeningens lokalafdelinger spiller en væsentlig rolle i udbredelsen af redskaberne til en aktiv arkitekturpolitik og kommer til at tage aktiv del i styrkelsen af det kommunalpolitiske arbejde i lokalområderne.
I den kommende uge bliver der afholdt medlemsarrangementer i Søborg og Viborg, der giver et indblik i kommunernes arbejde med arkitekturpolitik og introduktion til nogle enkle redskaber til lokal lobbyisme.
Arkitekturpolitik
