Organisation

Arkitektforeningen er opdelt i syv lokalafdelinger og har et sekretariat med adresse i København. Foreningen ledes af en bestyrelse. Få overblik over organisationen her.

Repræsentantskabet 2023. Foto: Lasse Lagoni.
Har du spørgsmål?

Lise Antonsen

Direktionskoordinator

+45 30 85 90 09

lia@arkitektforeningen.dk

Hvem er vi?

Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening i Danmark. Siden stiftelsen i 1879 har Arkitektforeningen arbejdet målrettet for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø.

Arkitektforeningen er en politisk organisation, der drives af medlemmernes engagement i vores syv lokalafdelinger, repræsentantskab samt task forces, netværk og sekretariat i København. Foreningen arbejder i ‘arkitekturens tjeneste’ som fagligt interessefællesskab, men vi er ikke en fagforening.

Medlemmerne

Arkitektforeningen er et fællesskab af akademisk uddannede arkitekter i Danmark og tæller cirka 6000 medlemmer fra hele landet.

Bliv MAA

Repræsentantskabet

Foreningens øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af 52 aktive medlemmer og fire studerende.

Repræsentantskabet vælger bestyrelse og medlemmer til faste udvalg og godkender kontingent, budgetter og regnskab.

Se repræsentantskabet

Forperson

Arkitekt MAA Johnny Svendborg

Næstforperson

Arkitekt MAA Ida Lindberg

Bestyrelse

I Arkitektforeningens bestyrelse sidder otte medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. Forperson og bestyrelsesmedlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen leder foreningen sammen med direktionen.

Se bestyrelsen

Forretningsudvalg

Arkitektforeningens forretningsudvalg udgøres af forperson, næstforperson og direktør. Forretningsudvalget mødes en gang om måneden.

På møderne forberedes bestyrelsesmøder, og der orienteres om sekretariatets løbende arbejde. Forretningsudvalget følger op på bestyrelsens beslutninger.

Lokalafdelinger

Arkitektforeningen består af syv lokalafdelinger. Afdelingerne har et aftalt budget og sammensætter selv programmer for medlemsaktiviteter som foredrag, debatarrangementer, klubaftener, studierejser etc.

Lokalafdelingerne arbejder meget forskelligt og selvstændigt inden for de aftalte økonomiske rammer, og lederne afholder et årligt møde med formand og sekretariat. Arbejdet i lokalafdelingerne varetages af frivillige.

Find din lokalafdeling

Sekretariat

Foreningens sekretariat ledes af en direktør, som refererer til bestyrelsen, og har cirka 24 medarbejdere. Sekretariatet er delt op i tre teams samt fagbladet Arkitektens redaktion:

  • Rådgivning, relationer og kommunikation
  • Faglighed, engagement og foreningsliv
  • Administration, økonomi og service

Sekretariatet udmønter de politiske beslutninger og driver de vedtagne forretningsområder. Derudover driver sekretariatet Arkitektens Butik og udgiver fagbladet Arkitekten.

Se medarbejdere i sekretariatet

Har du spørgsmål?

Lise Antonsen

Direktionskoordinator

+45 30 85 90 09

lia@arkitektforeningen.dk

Uddybning af organisationsdiagram

  • APA står for Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse, som Arkitektforeningen er sekretariat for.
  • UF er kort for Understøttelsesfondet, som blev nedsat i 1902 og yder støtte til økonomisk trængte arkitekter MAA.
  • FU er Arkitektforeningens forretningsudvalg, som udgøres af formand, næstformand og direktør.

En stor familie

Arkitektforeningen er central for arkitektfaget i Danmark. Men der er også andre i ‘familien’. Vi har det til fælles, at vi arbejder for at give arkitekturen en stemme.

Se de andre familiemedlemmer

Internationale samarbejder

Arkitektforeningen deltager i internationale arkitekturfaglige samarbejder herunder Union Internationale des Architectes (UIA). I sommeren 2023 var Danmark vært for UIA’s verdenskongres for arkitekter.

Læs mere

Lokalafdelinger

De syv lokalafdelinger er rygraden i Arkitektforeningens arbejde

Find din lokalafdeling
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +