Planlægger

I Vejen Kommune har vi lige nu mange spændende opgaver og endnu flere er på vej. Derfor søger vi en ny planlægger.

Virksomhed:

Vejen Kommune

Arbejdssted:

Rådhuspassagen 3, 1, 6600 Vejen

Ansøgningsfrist:

26/03/2024

Du er den ideelle kandidat, hvis du kan krydse ja til disse kendetegn:

  • Du er kreativ og fagligt dygtig, og arbejder aktivt med skitser til både at illustrere og inspirere.
  • Du har nogle års erfaring med lokalplanlægning i en kommune.
  • Du har stærke kompetencer indenfor IT-området og særligt med Plandata, DK-plan, Sketchup og Adobe-pakken.
  • Du har lyst til at arbejde med mange forskellige typer lokalplaner – både selvstændigt og som B-person til teamets øvrige planlæggere.

I Vejen Kommune arbejder alle planlæggere med forskellige typer lokalplaner, så du vil altid have spændende og udfordrende opgaver. Du involveres naturligvis i prioriteringen af opgaverne, så vi kan tage hensyn til dine ønsker og kompetencer.

Dine hovedopgaver vil være udarbejdelse af konkrete lokalplaner, hvor der er fokus på den planfaglige fundering, ligesom der indgår emner som f.eks. byudvikling, bevaringsværdier og grønne løsninger.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, f.eks. urban designer, arkitekt eller lignende, og vi lægger vægt på, at du har nogle års erfaring inden for området.

Erhverv og Plan

Erhverv og Plan er et lille team af 10 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund, fordi vores hovedopgaver både er planlægning, erhvervsudvikling, bosætning og landdistriktsudvikling. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det tværgående samarbejde og fleksibel anvendelse af ressourcerne er et bærende princip.

Vi er et dynamisk og handlekraftigt team, som primært arbejder projektorienteret i relation til at skabe udvikling i Vejen Kommune. Og du er oftest tovholder på egne planer, men du står aldrig alene – du har altid opbakning fra både leder, fagkoordinator og kollegaer. Hos os er en lokalplan et fælles projekt med dig som projektleder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i Teknik & Miljø med reference til områdelederen. Dit arbejdssted bliver Vejen Rådhus, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen.

Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse snarest muligt og senest fra 1. maj 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med flextid og løn efter gældende overenskomst, men da vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv højt, kan vi også aftale nedsat tid eller mulighed for hjemmearbejde, hvis det er vigtigt for dig.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Erhverv & Plan Jens Josephsen på 79 96 61 36 eller fagkoordinator Louise Ulderup på 79 96 62 79.

Ansøgningsfrist er den 26. marts 2024. Samtalerne forventes at blive afholdt den 4. april 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via link på Vejen Kommunes hjemmeside.

Kontakt

Leder af Erhverv & Plan
Jens Josephsen
tlf. 79 96 61 36

Fagkoordinator
Louise Ulderup
tlf. 79 96 62 79

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +