Projekt START

Med Projekt START vil Dreyers Fond og Arkitektforeningen gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at få fodfæste på markedet. Vi matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne. Målet er, at begge parter skal få øjnene op for samarbejdets muligheder. Netop nu og frem til den 15. maj 2024 kan vækstlagstegnestuer igen søge om at blive en del af START. Vi holder workshop for ansøgere i København den 17. april og i Aarhus den 18. april.

Copenhagen Islands. Foto: Maritime Architecture Studio
Kontakt

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

Projekt START kaster lys over vækstlagets potentiale

Lige dele talent, passion og vision er brændstoffet hos arkitekturens vækstlag. Den nystartede tegnestue er ofte villig til at lægge tid og hjerteblod i bygherrens projekt, men manglende referencer og erfaring betyder også, at man ofte vælges fra, når opgaver bliver udbudt – ikke mindst når det gælder de kommunale opgaver. Derfor har Dreyers Fond og Arkitektforeningen søsat Projekt START.

Vi matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne. Målet er at bane vejen for et bredere felt af muligheder i valg af samarbejdspartnere og øge opmærksomheden på den værdi, samarbejdet med en mindre arkitektvirksomhed kan give kommunen.

START støtter også en række kommunale pilotprojekter, som kan vise nye veje til, hvordan samarbejdet med arkitekturens vækstlag kan føre til mere bæredygtige løsninger.

34 tegnestuer er indtil videre med i START

Der er gennemført to ansøgningsrunder i START, og i alt er 34 tegnestuer udvalgt. Vi arbejder løbende på at finde relevante projekter med kommunerne.

Nyt call: Nu kan interesserede tegnestuer igen byde ind og blive en del af projektet

Frem til den 15. maj 2024 kan vækstlagstegnestuer igen søge om at blive en del af Projekt START og derigennem få muligheden for at blive koblet til konkrete opgaver kommunerne.

Hent ansøgningsvejledning her

Teksten fortsætter længere nede.

Kontakt

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

Hvilke bygherrer er med i START indtil videre?

Følgende kommuner:

Aalborg
Assens
Ballerup
Dragør
Esbjerg
Gladsaxe
Gribskov
Herning
Høje-Taastrup
København
Køge
Middelfart
Nyborg
Vejle
Vordingborg
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Rødovre
Sønderborg
Høje-Taastrup

Workshop for START-ansøgere i København den 17.04.

Læs mere

Workshop i Arkitektforeningen med Rosa Lund fra STED og kunsthistoriker mag.art., ph.d. i arkitektur, Martin Søberg. Kom i gang med jeres manifest og få feedback og få overblik over ansøgningsprocessen.

Worskhop for START-ansøgere i Aarhus den 18.04.

Læs mere

Workshop på Arkitektskolen Aarhus med Anne Dorthe Vestergaard, VEGA Landskab, og kunsthistoriker mag.art., ph.d. i arkitektur, Martin Søberg. Kom i gang med jeres manifest og få feedback og få overblik over ansøgningsprocessen.

Kommuner kan stadig være med

Interesserede kommuner kan stadig melde ind med konkrete projekter. Det kan fx være mindre byggeopgaver, transformationer, helhedsplaner eller noget helt fjerde.

Vi indgår løbende partnerskaber med kommuner, hvor mindre opgaver i porteføljen kan tilegnes vækstlaget. Eller hvor behovet for arkitektonisk nytænkning og kvalificering er stort, mens ressourcerne til at sætte skub på udviklingen er få.

For kommunen kan samarbejdet med tegnestuerne bruges til at løse højaktuelle udfordringer i den fysiske planlægning. Lige fra udvikling af mindre byer og placering af tekniske anlæg i landskabet til formgivning af de kommunale byrum og bygninger eller afprøvning af nye metoder for involvering.

Arkitektforeningen kan hjælpe med at præcisere opgaven og udbuddet samt stille med medfinansiering til honorar.

Hent invitation til kommuner

Teksten fortsætter længere nede.

Et hegn er et hegn er et hegn? Ikke på den opdaterede legeplads Dyren i Folehaven i Valby. Her udgør hegnet nemlig både niche, bænk, bålplads, klatretårn og lysarmatur. Projektet er det første, som er gennemført i regi af START. NOAA er tegnestuen bag. Foto: Benita Marcussen

Matchmaking mellem vækstlagstegnestuer og kommuner

Med Projekt START tilbyder Dreyers Fond og Arkitektforeningen hjælp til at kvalificere og understøtte samarbejdet.

For at være med skal de deltagende virksomheder og kommuner have lyst til at indgå i nye konstellationer og udforske og udfordre rammerne for samarbejdet henimod et bedre fælles grundlag for nye løsninger af høj arkitektonisk kvalitet.

Hvert match mellem de deltagende tegnestuer og kommuner omkring de konkrete opgaver foregår i samarbejde mellem Projekt START og den enkelte kommune. Ikke alle deltagende tegnestuer er derfor garanteret et konkret projekt.

Få overblik over tegnestuerne nedenfor.

Peter Kjær Arkitekter. Foto: Laura Stamer

Få overblik over de 34 tegnestuer, som indtil videre er med i projektet

Hent samlet præsentation af tegnestuernes tilgang og projekter.

Hent katalog

Tegning: Studio Eika

START manifester

Se manifesterne fra den nye generation af tegnestuer her

Hent manifesterne
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +