Hos Vandkunsten er projektkonkurrencen et middel til at tænke kreativt og udvikle og afprøve nye løsninger, og arbejdet er aldrig spildt – heller ikke selv om man ikke vinder hver gang. I en artikelserie stiller vi skarpt på, hvordan medlemmerne af Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk arbejder med feltet i kraft af deres forskellige roller. Interview med arkitekt MAA Michelle Lange.
Færre konkurrencer og skærpede krav til referencer kan gå ud over kreativiteten og den arkitektoniske kvalitet, når kommuner, boligorganisationer og private bygherrer skal bygge nyt, mener arkitekt MAA Michelle Lange, Vandkunsten.
Op gennem historien har konkurrencer banet vejen for utallige teknologiske og videnskabelige landvindinger – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Det gælder også inden for arkitekturen, hvor den fagfællebedømte arkitektkonkurrence har vist sig at være et fantastisk værktøj til at forløse kreativitet og udvikle løsninger, ingen havde forestillet sig på forhånd. Grebet rigtigt an kan projektkonkurrencen bane vejen for berigende bygningsværker og planlægning, bidrage til den grønne omstilling og ændre samfundet til det bedre. Men færre konkurrencer og skærpede krav til referencer kan gå ud over kreativiteten og den arkitektoniske kvalitet, når kommuner, boligorganisationer og private bygherrer skal bygge nyt.
I en artikelserie kaster vi lys over, hvordan medlemmer af Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk arbejder med konkurrencer og udbud i kraft af deres forskellige roller som udførende arkitekter, bygherrer og bygherrerådgivere. Dette er tredje artikel i rækken. Mød arkitekt MAA Michelle Lange fra Vandkunsten.
Michelle Lange, arkitekt MAA
“Vi udvælger primært på baggrund af vores kerneområder, men også på mavefornemmelsen, og det fungerer egentlig ret godt. Typisk handler de udbud, vi byder ind på, om boliger og byplanlægning, men vi vil også gerne ind på nye markeder. Derfor kigger vi også på, om projektet er i overensstemmelse med vores værdier, og hvilke krav, der stilles til referencer, og dernæst afgør vi, om det er umagen værd at byde ind. Nogle gange indgår vi i strategiske samarbejder, så vi kan tilbyde mindre eller nyetablerede virksomheder at komme med på en opgave og samtidig leve op til de mange tekniske og juridiske krav. Vi deltager også i åbne konkurrencer, men kun, når vi synes, projektet ligger til højrebenet for os. ”
“Vi kigger altid på, om vores værdigrundlag passer til projektet, og hvordan det kan komme i spil og befrugte projektet. Og vi er bevidste om, at vi ikke byder på projekter bare for pengenes skyld. Vi vil ikke arbejde under udemokratiske forhold, så vi byder for eksempel ikke på i opgaver i Rusland, Kina eller Mellemøsten. Værdier om bæredygtighed og fællesskab ligger implicit i alt, hvad vi gør. Det er en del af pakken, og det betaler man ikke ekstra for hos os.”
“Helt konkret vil vi gerne arbejde på skoleområdet, men det er svært, fordi der ofte stilles krav om, at referencerne højest må være tre år gamle, og at der skal være tale om byggede referencer. Vi vil gerne hele tiden udvikle og udfordre os selv, men det er svært, hvis man er blevet kategoriseret i rollen som dem, der altid tegner boliger. Vi mener jo sagtens, vi kan tegne en skole. Vi har tidligere bygget skoler og også masser af børneinstitutioner og har 50 års erfaring med at projektere og sætte os ind i brugernes behov, så hvorfor ikke?”
Teksten fortsætter længere nede.
“Vi byder ind på de fleste udbudsformer, men helt overordnet vil jeg sige, at vi savner flere projektkonkurrencer. Vi synes, det er sjovere at tegne end at beskrive proces og organisation, og vi vil hellere bedømmes på arkitekturen og den gode byplan end på mængden af kvantitative krav, bygherrerådgiver kan sætte flueben ved. Det er projektkonkurrencens store kvalitet, som jeg ser det. Den er er et udviklingsrum.”
“Der er flere. For det første mener jeg, det er et problem, hvis det altid er de samme fem tegnestuer, der løser opgaverne inden for et bestemt område. Så udvikler faget sig ikke. Her er vi tilbage ved kravet til referencer, som ofte ikke må være ældre end tre år, og det begrænser mange tegnestuer for at byde ind på bestemte opgaver.
Derudover er der en helt konkret udfordring, som handler om mængden af dokumentation, som skal afleveres. Arkitektkonkurrencer er efterhånden blevet meget omfattende, og antallet af dokumenter, man skal sætte sig ind i, er eksploderet. Vi har afleveret tilbud, hvor vi har endt med at aflevere omkring 100 sider for bare at komme med. Det er typisk i forbindelse med kombinerede PQ og tilbud, hvor alle skal aflevere alt i første hug. Og derudover er der nogle konkurrencer, hvor man skal aflevere et dispositionsforslag, så projektet nærmest er klar til at blive afleveret til en totalentreprenør. I de tilfælde skal man altså være rimeligt sikker på, man har chancen for at få opgaven, hvis man skal sætte så mange ressourcer af.
En tredje udfordring er, at flere og flere bygherrer vælger at udbyde deres projekter via bygherrerådgivere, der ikke har en arkitektfaglig baggrund. Det er ærgerligt at have 50 års erfaring med eksempelvis at bygge gode almene boliger og så blive fravalgt i en prækvalifikation, fordi man mangler 0,3 %-point for at have den rette soliditetsgrad, eller fordi referencen kun lever op til 20 ud af 21 tekniske krav.”
Teksten fortsætter længere nede.
Michelle Lange, arkitekt MAA
“Helt generelt, mener jeg, det højner kvaliteten, når bygherren ser mange forskellige løsninger på den samme opgave – og også løsninger, som måske er helt anderledes, end de havde regnet med. Frem for at man skal beskrive en tilgang eller en proces, er konkurrencen en mulighed for at være kreativ og udforskende og nørkle med løsningerne.”
“Ja. Vi har for eksempel tegnet en almen boligbebyggelse i Lisbjerg ved Aarhus, som er opført med et nyt byggesystem; en hybrid byggeteknik, der kombinerer et særligt søjlebjælkesystem i limtræ med beton og stål. Det var en løsning, vi havde tegnet på tidligere, som vi kunne videreudvikle her, og som nu bliver brugt som reference i mange forskellige sammenhænge.
Så for os er projektkonkurrencen også en mulighed for at afprøve nye idéer. Det kan man ikke på samme måde, hvis der er tale om en tilbudskonkurrence, hvor der ofte er en lang række meget specifikke kriterier, som skal opfyldes, og som vurderes på pris fremfor den gode idé og den arkitektoniske kvalitet. Projektkonkurrencen giver mulighed for at drømme lidt større. Og for os som tegnestue er arbejdet aldrig spildt, heller ikke selv om vi ikke vinder. Vi kan jo næsten altid tage idéerne med videre til andre konkurrencer og projekter. Det skaber innovation.”
“Vi har et virksomhedsmedlemskab, så det skifter lidt, hvem af os, der har mulighed for at være med. Jeg synes, det er rart at være en del af et netværk med arkitekter på tværs af branchen, der sidder med de samme udfordringer. I netværket finder man ud af, at vores hverdagsproblemer er problemer for alle. Jeg kan bruge netværket til at sparre med, og forhåbentlig kan medlemmernes indspark til Arkitektforeningen fra forskellige former for praksis være med til at ændre på nogle af rammebetingelserne.”
Vi analyserer konkurrence- og udbudsforløb, undersøger rammerne, deler erfaringer og bringer viden i spil – på tværs af fagligheder og interesser.
Se programmet for 2022
