Senior projektledere til bygge- og renoveringsopgaver

Er du erfaren projektleder, og har lyst til at bidrage med at sikre de fysiske rammer på Region Hovedstadens hospitaler, til gavn for både patienter, pårørende og personale?

Virksomhed:

Region Hovedstaden

Arbejdssted:

Stationsalleen 42, 2, 2730 Herlev, Danmark

Ansøgningsfrist:

30/04/2024

Center for Ejendomme gennemfører mange spændende bygge- og renoveringsprojekter, og der er kommer løbende nye opgaver til. Samtidig er der et stort fokus på vedligeholdelse og genopretning af den eksisterende bygningsmasse.

Vi søger derfor nye kollegaer, der selvstændigt kan varetage projektledelse ved ovenstående typer af projekter.

Om stillingen

Center for ejendomme, Byg- og Renovering har ansvaret for vedligeholdelse af Regionens bygninger, ombygning, flytning og indretning internt på hospitalerne. Derudover skal vi tilpasse de fysiske rammer, så der sikres mulighed for implementering af det udstyr, der skal understøtte hospitalernes virke. Indimellem bygger vi også nyt.

Opgaverne er mangeartede, og er vidt forskellige i størrelse og kompleksitet.

Som projektleder styrer du processen fra idé til aflevering. Dette sker i et tæt samarbejde med brugerne, kollegaer i Drift og Teknik samt eksterne rådgivere og entreprenører.

Vil tilbyder et job med stor mulighed for at præge sin egen hverdag, i et uhøjtideligt og uformelt miljø, hvor sparring mellem kollegaer er en naturlig del af hverdagen.

Du vil blive en del af Byg- og Renovering, Sektion 2, der har ansvaret for hospitalerne; Bispebjerg, Frederiksberg Gentofte og Herlev.

Din arbejdsdag vil primært foregå indenfor sektionens ansvarsområde, men der kan forekomme opgaver og møder på andre af regionens matrikler.

Om dig

Vi forestiller os, at du er erfaren projektleder, med baggrund som bygherre eller bygherrerådgiver, kender til byggeriets organisering, og kommer med en uddannelsesbaggrund som arkitekt, ingeniør, konstruktør eller tilsvarende.

Du kan lide at tage ansvar, har en struktureret tilgang til løsning af opgaverne og bidrager til et godt arbejdsklima samt rettidigt inddrager, både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommunikerer i både skrift og tale på tværs af organisatoriske skel, interessenter samt faglige grænser.

Og så forestiller vi os, at du

  • kan sætte rammerne for et byggeprojekt, og kan styre processen fra idé til aflevering
  • kan holde fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • har en personlighed, der bidrager aktivt til både kontoret og sektionen, med godt humør og vidensdeling på tværs
  • er hjemmevant i office-pakkens programmer, og har du kendskab til SAP, Dalux og ProjektApp vil det være en fordel

Vi tilbyder

  • engagerede og dygtige kollegaer, i et fagligt miljø og fællesskab, hvor åbenhed, samarbejde og tillid samt helhedssyn er de væsentligste værdier
  • et selvstændigt job med stor indflydelse og ansvar, der giver personligt ejerskab til opgaverne
  • en unik hverdag med mulighed for projektledelse af store og små projekter, alle med formål at understøtte hospitalernes virke

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Byggechef Lennon Andersen, tlf.: 4028 8192 eller mail: Lennon.Bo.Andersen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist er den 30. april 2024.

Da der er tale om flere stillinger vil der løbende blive afholdt samtaler med henblik på opstart hurtigst muligt, så vent ikke med at søge stillingen.

Om Center for Ejendomme

Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Kontakt

Lennon Bo Andersen
Byggechef
tlf. 40288192

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +