KURSUS

Skriv bedre tekster

Fortæl levende om arkitektur.

Foto: Laura Stamer

Tidspunkt:

20.11.2024 kl. 09:00 - 16:00

21.11.2024 kl. 09:00 - 16:00

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34

Pris:

6.600 kr. for MAA
6.600 kr. for FORUM-medlemmer
9.000 kr. for Ikke-medlem

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 07.11.2024

Kontakt

Susanne Korreborg Snor

Koordinator

+45 31 32 45 84

sks@arkitektforeningen.dk

Fagsprog, floskler og en indforstået jargon kan gøre det svært at forstå, hvad arkitekter siger. Det spænder ben for forståelsen af hvorfor, hvordan og hvornår arkitekturen skaber værdi.

Uanset om du skal beskrive et projekt for at vinde en konkurrence eller gøre dig forståelig overfor borgere, embedsmænd eller politikere, har du som arkitekt brug for at fortælle levende om arkitekturen. Nogle gange skal det være kort, enkelt, klart og præcist. Andre gange kan du male mere med ordene.

Du lærer begge dele på dette kursus, hvor du får konkrete værktøjer lige til at tage i brug med det samme.  Også når du skriver om komplicerede emner og projekter.

Du får en værktøjskasse fyldt med sproglige redskaber og metoder, der hjælper dig med at gøre det svære let, og som hjælper dig med at skrive mere fokuseret, varieret og levende. Uanset om du skal skrive konkurrence tekster, sagsfremstillinger, mails, SoMe tekster eller projektark.

På kurset arbejder du med dine egne tekster og din egen skriveproces. Du lærer, hvordan du fanger og fastholder din målgruppe. Hvordan vinkling skaber sammenhæng og fokus i din tekst og fungerer som den røde tråd for læseren. Og du arbejder med at opbygge en tekst, så informationerne kommer i den rigtige rækkefølge.

På kurset lærer du blandt andet at:

  • Gøre kompliceret stof enkelt, interessant og forståeligt
  • Fange din målgruppe
  • Vinkle dine budskaber
  • Lokalisere dårligt sprog og udrydde sprogskurke
  • Skrive aktivt, konkret og varieret
  • Strukturere din tekst, så budskabet træder tydeligt frem

Målgruppe

Kurset er skræddersyet til arkitekter og andre, som lever af deres kreative evne.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem oplæg, gruppearbejde, summeøvelser, walk’n’talks og – allervigtigst – skriveopgaver.

Du får mulighed for at arbejde med dine aktuelle skriveudfordringer, og dine og dine medkursisters tekster bliver inddraget i undervisningen.

Du får Maria Larsens bog “Skriv lettere end du tror” som en del af kursusmaterialet. Den forklarer og giver eksempler på kursets pointer og værktøjer, så de er nemmere at huske, bruge og fastholde efter skrivekurset.

Underviser

Maria Larsen er forfatter, journalist og kommunikationsrådgiver.

Forfatter til ”Skriv lettere end du tror”, en håndbog fra forlaget Samfundslitteratur med enkle skriveredskaber, som læseren kan tage i brug med det samme.

Afbestillingsregler

Afmelding skal ske skriftligt til kursussekretariatet.
Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning.
Ved afmelding senere end tilmeldingsfristen fraregnes 50% af kursusafgiften.
Ved afmelding senere end 3 arbejdsdage før kursusstart betaler tilmeldte dog hele kursusafgiften.
Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.

Ret til ændringer forbeholdes.

Kontakt

Susanne Korreborg Snor

Koordinator

+45 31 32 45 84

sks@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +