NYHED 18.05.21

Tværfaglig profil skal løfte bæredygtig fortælling om arkitektur

Interessen for at sammensætte ord til meningsfulde sætninger og stærke budskaber har drevet i Birgitte Lindegaard Jensen i sit virke som kommunikatør. Som indholdsredaktør i Arkitektforeningen skal hun udnytte mere end 17 års erfaring fra byggebranchen til at formidle bæredygtige dagsordner om arkitekturens betydning for fremtidens byggeri og byudvikling.

Foto: Laura Stamer

Signe Frøkiær

Kommunikationsmedarbejder

+45 53 58 80 53

sf@arkitektforeningen.dk

Birgitte elsker mursten. Faktisk har hun en forkærlighed for byggematerialer i al almindelighed og ikke mindst historien, der knytter sig dem. Over tiden har det givet hende en interesse for, hvordan man kan skabe bygninger, vi kan være bekendt at efterlade til fremtiden. Den interesse har hun plejet og ikke mindst sat fokus på i rådgivningsvirksomheden BARK, hvor hun har været ansvarlig for kommunikation i en årrække.

”Det byggede miljø kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid, uanset om det handler om klima, tilgængelighed og biodiversitet. Derfor er jeg med tiden blev optaget af, hvordan arkitekturen kan udnyttes som et redskab til at løse nogle af verdens store problemstillinger,” fortæller Birgitte.

Den gode historie og historien bag

Som cand.comm har Birgitte en åbenlys passion for den gode journalistiske historie, men med et sidefag i historie blev hun også nysgerrig på fortællingens ophav og ikke mindst den relevans for nutiden og betydning for fremtiden. Især den sidste del glæder hun sig til gå endnu mere i dybden med i Arkitektforeningen.

”I mine jobs hos Dansk Bygningsarv og BARK har jeg især beskæftiget mig med det eksisterende byggede miljø. Nu ser jeg frem til at vise og sætte ord på nye projekter og videreformidle medlemmernes mange innovative og bæredygtige bidrag til en moderne verden,” siger hun.

En tværfaglig fortælling med en arkitektonisk røst

Med mange års erfaring i rådgivning, udvikling og kommunikation fra byggebranchen har Birgitte opbygget et netværk, som hun ser potentiale i at bringe i spil i en arkitektonisk sammenhæng.

”Når vi står på tværs af fagligheder, kan vi finde de løsninger, der kan gøre en markant forskel for det byggede miljø. Jeg ser frem til at bidrage til og understøtte en tværfaglig fortælling om arkitekturens rolle i en bæredygtig udvikling af samfundet,” understreger hun.

Birgitte kommer fra Odense, men i dag bor hun på Østerbro med sin mand og sine to børn. Hun elsker en historisk podcast, er et madøre og så kender hun i øvrigt alle røverhistorierne fra Hollywood i det 20 århundrede.

Et varmt velkommen til Birgitte!

Signe Frøkiær

Kommunikationsmedarbejder

+45 53 58 80 53

sf@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +