Vækstlagsmøde: Bliv klogere på, hvad der foregår i det kommunale maskinrum

Netværksmødet handler om at give nystartede arkitektvirksomheder indblik i kommunen som kunde. Hvad kendetegner kommunen som opdragsgiver? Hvordan træffes beslutninger om nye projekter? Hvilke regler er de underlagt? Hvor ’bor’ arkitektopgaverne i organisationen? Og hvordan får man adgang til viden om, hvad der er på vej?

Foto: Alonso Mayo

Tidspunkt:

07.02.2022 klokken 15-18

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Oplæg og diskussion vil handle om, hvordan man kan skaffe sig viden om og adgang til kommunale opgaver, hvad man skal kigge efter i de politiske dokumenter og hvilken logik, der er styrende for de kommunale anlægs- og planprojekter.

Deltagerne vil få indsigt i den kommunale organisation og dens beslutningsgange og overblik over rammer og regler for kommunernes virke.

Oplægsholder og facilitator er arktekt MAA og byplanlægger Marianne Bendixen, somejer af rådgivningsfirmaet Marianne Bendixen Byudvikling, tidligere kommunal planchef, byplanarkitekt, kursusleder og projektleder for Hovedstadens Letbane.

NB: Tilmelding er påkrævet. Da der er begrænset plads, er det ”først-til-mølle”.

Tilmelding

Send en mail til Sidsel Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk for at tilmelde dig.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +