ANNONCE
Visioner for hus og by
Under indtryk af de mange ord, som omgiver corona-krisen, besluttede vi i april at efterlyse tegninger, som kunne fortælle noget om fremtidens by. Samtlige 21 besvarelser fra studerende på landets arkitektskoler er samlet her, herunder de fem bidrag, der blev udvalgt af vores frivillige jury.
Redaktionen
CALL:
Kommer Coronakrisen til at ændre vores byggede miljø? Hvordan skal et hus eller en by se ud efter krisen? Der er behov for både at tænke kritisk, kunstnerisk og bæredygtigt i forhold til de nye måder, som vi skal omgås hinanden på. Arkitekten inviterer hermed landets arkitektstuderende til at tegne en vision for fremtidens hus eller by. Eller begge dele. Du må dog kun tegne én tegning af din vision og skrive en meget kort tekst (max. 500 anslag inkl. mellemrum) med dine tanker om rum og materialer, som vi skal omgive os med i fremtiden. Tegningen må være alt fra håndtegning og skitser til digital tegning og modelfoto, og skal sendes i pdf i høj opløsning, så den egner sig både til digital og printet præsentation. Send dine skitser og tanker til os på lam@arkitekten.dk senest den 2. juni, så viser vi dem på Arkitekten.dk. Angiv navn og skole. Til Arkitekten nr. 6 vælger vi nogle af dem ud og viser dem sammen med kommentarer fra et panel bestående af:
- Jan Gehl, professor, arkitekt MAA og grundlægger af Gehl Architects
- Rikke Juul Gram, arkitekt MAA og partner i Schønherr
- Deane Simpson, arkitekt MAA og professor ved KADK
- Lisbet Wolters, arkitekt MAA og stadsarkitekt i Vejle Kommune
Redaktionen
Udgivelse
De fem udvalgte bidrag blev udgivet første gang i Arkitekten 06/2020.
ANNONCE
Skønt der er mange dejlige ting ved at bo i byen, har Corona krisen har vist os, at det er knap så sjovt når gaderne er tomme og cafeerne er lukkede. Trangen til blødt mosset græs under fødderne, fugle pip for oven, sol-varmt sand mod ryggen og saltvand i håret, kan i disse tider ikke slukkes, selv med vattæpper i parken og gåture om søerne. Uden hverdagens hæsblæsende tempo kan man bedre end nogensinde før mærke, at det på mange måder er en underlig ting at bo i en kasse uden jordforbindelse, hvor dejligt den nu engang må være indrettet. Der er mange gode grunde til at have berøringsangst med utopiske garden-city idealer og stræk scenarier som Ville Radieuse, men vi burde måske have samme skepsis overfor den evigt hotte trend, at vi alle skal bo tættere sammen, – en trend som for tiden viser sit grimme ansigt i byer som New York. Kan vi i fremtiden bo sammen, men i kompakte konstellationer, og samtidig få det bedste af begge verdener? Illustration og tekst: Asbjørn Eriknauer
The thesis project On-demand Domesticity explores the impact of sharing economy platforms on domestic spaces and questions how these may be altering the meaning of home. By suggesting a new way of sharing, the project challenges the intersection of working and living, and proposes a flexible future between the home, the office and the hotel typologies. The architecture suggests a social and economical environment for a new generation where sharing can be a form of luxury rather than a compromise. Tegning og tekst: Allette Hansen
Kan vejen til en blandet by være vejen selv? Byfornyelsesmaskinen under navnet By & Havn har givet hurtig transport såvel som hurtigt voksende priser på byggegrunde i København. De mennesker der engang var byens skabere såsom lærere, elektrikere, murere, sygeplejersker og sosu-assistenter bliver presset ud af den selvsamme by. Ved at genindtage veje, der overflødiggøres af den magiske metro, kan kommunen udlægge billige leje-grunde til det fællesskab, der ellers vil forsvinde. Tegning og tekst: Daniel Rea Kragskov
Projektet foreslår en ret linje og vandring mod vandet, og den rå natur som møder brugeren i alt dets enkelthed. Forandringerne i naturen og de klimatiske ændringer bliver oplevet på tæt hold. Konsekvenserne af de klimatiske ændringer er de klimaflygtninge, som agerer 1. håndsvidende til den brutale virkelighed vi møder i år 2070. Der vil ikke kunne blive vendt den anden kind til de tidsmæssige forandringer på kloden. Man behøver blot at vandre ud mod enden af broen for at forstå den virkelighed vi lever i. Mødet med vandet, naturen og verdenen i en. Tegning og tekst: Daniel Hoang og Christian Buske Nielsen
Overlooking Overlooking. Projektet spekulerer i hvad det vil sige at rent faktisk ‘overse’ sine omgivelser og den fysiske betydning det har for vores måde at leve på. Hvad vil det sige når det “oversete” omdannes til offentlige og private zoner i ens hus og hvor typologien er afhæninig af og i konstant dialog med en selv, ens omgivelser samt hele den bydel den er del af? (Overlooking, verbum – a: “to provide a view of” eller b: “to fail to notice or consider something or someone”). Tegning og tekst: Jonas Swienty Andresen
Fremtidens studenthjem. Før Corona-krisen var ensomhet et økende problem for samfunnet. Ensomhet kan føre til tidligere død, større risiko for hjertesykdommer, slag, depresjon og en større risiko for å få Alzheimers. Nå er utfordringen enda større og det er derfor viktig å lage arkitektur som forebygger og hjelper helsen vår. Intensjonen var å skape et sted hvor det var lett å oppleve sosial kontakt og ha uformelle møter mellom mennesker. Tegning og tekst: Ane Merli
Kommer corona-krisen til at ændre vores byggede miljø? Hvordan skal et hus eller en by se ud efter krisen? Det nemme svar er flere skærme, mere håndsprit, større afstand, Flere vægge, mere regulation, større begrænsning. Men er det dét vi vil have for at nå det store mål om mere tid? Den slags utopi har været forsøgt, og giver os kun mindre livskvalitet. En coronakrise 2.0 kan ikke bygges væk. Skal ikke bygges væk. Den skal vi lære at leve med. Leve med det faktum at verden Er foranderlig, ufølsom, vild og utæmmet. Forsøge at få det bedste Ud af det så længe man er. Bruge tiden på at tænke på det Der giver personlig værdi og ikke tænke på at forhindre det uundgåelige. Svaret ligger måske ikke så meget i arkitekturen, som i kunsten. Hvis dog arkitekturen skal bringe form til en ny håndtering af en lignende Situation. Skal det være at danne rammer om mere livskvalitet. Muséer, biblioteker, butikker, haver, pladser, gader, nicher, udsigter… – Alt hvad der giver mod på livet, selv hvis det var over i morgen. (Bidraget blev udvalgt som en af de fem vindere. Se Arkitekten 06/2020 for omtale). Tegning og tekst: Thomas Brodersen
Regenererende Refshaleby. Forsigtige formaninger om at formindske CO2 for fremtiden er alligevel de fremmedes forfejlet og for sent. Resolut retænkning af ressourcerne der vil mere end at reducere. Der må regenerere. Den regenererende by udvikler kredsløb af energi i samspil med dets omgivende naturlige systemer. Den regenererende bygning fordrer integration af menneske og natur ved at bo med energi. Den regenererende boform fostrer cirkulation af menneskelige ressourcer, hvor mennesker deles og hjælpes. Tegning og tekst: Sofie Naver
En, for øjet, usynlig organisme har ændret vores byer. Den har introduceret et socialt instinkt som tilsyneladende ikke eksisterede før. Måske skal fremtidens by derfor ikke ændre udseende, men derimod gentænke de måder vi har lært at omgås på, i det der allerede eksisterer? Denne tegning er ikke et oprør, men en vision for hvordan vi gennem dette instinkt, kan bruge byen netop gennem midlertidighed, leg og spontanitet. Uafhængigt af eksisterende sociale og permanente strukturer. (Bidraget blev udvalgt som en af de fem vindere. Se Arkitekten 06/2020 for omtale). Tegning og tekst: Rasmus Romme Brick Maabjerg
Året er 2025. Globalisering er satt i revers. Verden er lukket, den frie flyt bremset, og klimagassene kraftig redusert. I Skandinavia har det kommet et grønt politisk skifte, og landene følger en felles strategi: økt desentralisering, med satsing på fleksible smarte-‘samfunn’ som er selvforsynte og autonome. To ting muliggjør denne spredningen: Store landareal i sammenheng med liten befolkning og den teknologiske utviklingen ‘Samfunnene’ er selvforsynte med vann fra oppsamlingsystemer, energi fra sol og vind, og mikro-jordbruk oppvarmet med varmeenergien fra datasentre. Behovet for sosiale møteplasser har, etter en lang periode med sosial distansering, økt kraftig. Livet flyter ut, og rommene vi bor og lever i blir stadig mer udefinerte. Grensene mellom privat og offentlig forsvinner. Arbeidsplassen din er også ditt kjøkken, din bakgård, din lokale café eller en benk i en park. ‘Samfunnene’ styres av den data som vi deler via våre telefoner og statens «trygghets-droner». Statens app for samferdsel forteller oss hvor og når det er trygt å oppholde seg i offentlige rom. Det er den allestedsnærværende dataen som knytter oss sammen og muliggjør en tryggere, men mindre fri, måte å leve på. Tegning og tekst: Bodil Eiterstraum
Corona epidemien har på en gang bekræftet og øget nødvendigheden af udendørsaktiviteter, grønne områder og en generel forbindelse til naturen – særligt i byerne. Samtidigt muliggør digitaliseringen af arbejds- og uddannelsesforhold større afstande mellem hjem og arbejdsplads – men dette skærper også behovet for aktiviteter væk fra skærmen. Som vi finder os til rette ved hjemmearbejdspladserne, er det muligt at flere vil flytte ud af byerne og nærmere naturen. (Bidraget blev udvalgt som en af de fem vindere. Se Arkitekten 06/2020 for omtale). Tegning og tekst: Kristiane Fenger
Dette er et bud på fremtidens hus, der ønsker at mindske ensomheden ved at forstærke den visuelle kontakt igennem arkitektur. Den traditionelle bygning bliver vendt på vrangen, funktionerne adskilles, men forbindes af et åbent bevægelsesnet. Der kan nu opstå et landskab af mennesker, der øger den sociale relation og nærvær gennem den visuelle kontakt når de fire vægge opløses. Tegning og tekst: Andrea Kjelstrup
Tegningen ‘Prints of a neighborhood’ fortæller historien om et lokalsamfund i bydelen Jiyugaoka i Tokyo, Japan. Hver streg stammer fra en bevægelse i infrastrukturen eller fra en detalje af en gade. Det er en abstrakt situationsplan, der sammensætter tegninger af forskellig kontekstuel karakter, og i sammensætningen af dem sker en transformation af rum og bevægelse. Tegningen er et eksempel på en måde at optegne menneskelig bevægelse og menneskelig kontakt i et abstrakt format, som kan afføde nye måder at opfatte rum til mennesker på. Tegningen er fra mit bachelor projekt på Institut for bygningskunst, by og landskab på KADK. Tegning og tekst: Sune Bunke
Creating Circular Communities: From workshops to dwellings. What if an architect could design a sustainable co-living community in an urban setting by means of a circular economy? Firstly, establish a community around a series of creative workshops that encourage social interactions. Secondly, community members co-design their dwellings. Thirdly, with the inevitable shift towards circular construction methods in the future the workshops will develop to repurpose building components. Tegning og tekst: William Reeve
Therapy farm: When a pandemic like COVID-19 causes a collapse of society, it is crucial to be self-sufficient in order to be independent of publicly provided energy and food supply. This concept could be an answer to the next generation of architectural design. The permaculture farm acts as healing space, while it generates its own clean energy and organic food making it completely off the grid, while being conscious of the environment utilizing biobased materials throughout. Tegning og tekst: Niklas Dahl, Sidse Brinkmann, Leilani Denker, Marie Fredholm og Anne Prehn
Coronakrisen forstærker den teknokratiske styreform og klimalovgivning. Vi spiser mere grønt og robotter samler forbrug og produktion under samme tag (L-K). Vores perception af den 5 dages arbejdsuge forsvinder. Hjemmekontoret gør vores arbejdsliv flexibelt og landsbysamfundet vil genopstå (M-O). De faste kontormiljøer forsvinder og erstattes af hotelkontorer (A-D). Byerne bliver bilfri og gaderne forvandles til et netværk af haver (F-G) Vi bygger i træ og vores huse kan atter ånde igen (O). (Bidraget blev udvalgt som en af de fem vindere. Se Arkitekten 06/2020 for omtale). Tegning og tekst: Lasse Buus
En urban andelsforening. I krisen er byens demokratiske rum under pres, og vi har fået øjnene op for vores nærmiljø. Det kan bruges til at styrke lokale fællesskaber i parcelhuskvartererne ved at eje mindre og deles om mere. Projektet foreslår en sammenlægning af parcelhuskvarterets haver, hvorved offentlige haverum opstår med fællesrum og overdækkede udearealer. En bygningsfortætning giver plads til en divers befolkningssammensætning som skaber et socialt bæredygtigt og lokalt miljø. Blå = eksisterende, Orange = nyt tilføjet. (Bidraget blev udvalgt som en af de fem vindere. Se Arkitekten 06/2020 for omtale). Tegning og tekst: Christian Schmidt, Inga Skjulhaug og Arendse Steensberg
Et bofællesskab i storbyen for iværksættere, som både i form og funktion ”smelter” sammen med byen. Her kan man som iværksætter bo sammen med andre iværksættere i de tre øverste plan, hvor man kan motivere og hjælpe hinanden. Formsproget er tænkt indefra og ud, hvor diagonale kik, udsyn og dagslys er vigtige elementer. I gadeplan finder man begivenheder som byen og bofællesskabet kan bynytte frit – så som fitness, bar, events, frisør, café mm. Man finder kontorpladser og mødelokaler, som man kan benytte hvis man bor der eller man kan booke det hvis man kommer udefra. Der er også værelser man kan booke hvis har besøg af familie eller pendlere kan booke sig ind, hvis de har brug for overnatning. Tegning og tekst: Anja Kristina Koldby Jensen
Kolinihavens potentiale. Vi forstår os selv og verden ud fra de rum og relationer vi indgår i. Når disse bliver ensformige og begrænsede, kan det have konsekvenser for vores generelle trivsel. Kolonihaver kan stimulere os sanseligt og danne rammerne for følelsen af samvær, uden at vi kommer hinanden for nær. Forslaget er opbygget af en plæne, et simpelt forsyningsnet og organiske haver med et hus, placeret i kanten. Alt sammen under åben himmel. Planen skaber varierede rumlige forløb og mulighed for at føle samvær. Tegning og tekst: Rosalina Foroughipour
Grænserne udviskes, og vi befinder os i en dynamisk sfære, hvor vi kan bo og arbejde hvor som helst, muliggjort af infrastruktur, den digitale revolution og Den Europæiske Union. Hjemmet er ikke længere et isoleret rum, men er nu en del af et bredere system, hvor grænserne mellem offentlig og private, bymæssige og landegrænsers sfærer sløres. Dette afgangsprojekt tager afsæt i den skiftende karakter af bolig og arbejde i dag og spørger, i hvilken udstrækning arkitektur kan indeholde og tilskynde et overlap mellem rumligheder og tidsmæssige domæner, og samt hvordan kan vi bruge arkitektur til at styrke den europæiske arbejdsmobilitet? Tegning og tekst: Sofie Bak Jørgensen
Modbevægelsen, for at flytte fra land til by, er i vækst. Livø er i dag fredet og ejet af Naturstyrelsen. Fremtidens byvækst kan da kun ske imellem husene. Vi vil genopdage naturen og landsbyens kvaliteter, fordi vi har opdaget teknologien, tillader os det. Livø vil med sine lokale råvarer, det nære samfund, genopstå som et bæredygtigt og moderne økofællesskab. I fremtiden vil 500 fastboende mennesker bo og leve på Livø. Økosamfundets beståen sikres ved Livøs isolerede placering i Limfjorden. Tegning og tekst: Frederik Ankjær Normann Pedersen