Afdelingsleder til lokalplanteamet

I Herning vil vi styrke det dynamiske byliv og Herning som regionalt kraftcenter med karakter­fulde byrum, særpræg, oplevelseskultur og arkitektur i international kvalitet. Nu har du muligheden for at få en nøglerolle i den udvikling.

Virksomhed:

Herning Kommune

Arbejdssted:

Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning

Ansøgningsfrist:

06/08/2024

Vi er på jagt efter den nye afdelingsleder for vores lokalplan-team.
Målt på areal er Herning Kommune Danmarks tredje største. Her er meget på spil i forhold til hvordan vi skal udvikle vores kommune, og hvordan vi anvender arealerne med omtanke og sikre kvaliteten i udviklingen og bevare helhedsperspektivet.

Som ny afdelings­leder får du et sæt meget store sko, som giver dig mulighed for at sætte et solidt fodaftryk, når visionerne om en stærk identitet skal fastholdes – og rammerne for et levende og attraktivt liv skal videreudvikles. Vi praler mere gennem handling end gennem ord. Og det er der brug for, idet der foretages store investeringer i nye byrum og kvalitetsrige erhvervsområder, herunder omdannelsen af det gamle sygehusområde.

Vi kan tilbyde dig

En unik mulighed for at bruge alle dine leder- og udviklingskompetencer. Du kommer til at arbejde med den brede vifte af opgaver som ligger i afdelingen, men også opgaver som løses på tværs i kommunen. Vi tror på, at opgaverne løses bedst i samarbejde, og den tænkning skal du også være fan af.
Du kommer også til at være den ”der er den” for kommunen på en række områder, så du skal være glad for den løbende dialog med borgere og virksomheder. I lokalplanteamet får du ledelsesansvaret for 12 dedikerede medarbejdere som brænder for deres job og vægter deres faglighed højt, men som også tager del i ansvaret for et godt socialt fællesskab. Vi insisterer på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så du må påregne vittigheder af svingende kvalitet som en del af din hverdag.

Vores forventninger til dig

Opgaveporteføljen bliver bred, men her er vores vigtigste forventninger til dig:

  • Du vil være en god og nærværende leder for dine medarbejdere og sikre følgeskab
  • Du er med til at koordinere og prioritere opgaverne i din afdeling
  • Du udfordrer og udvikler dine medarbejdere
  • Du engagerer dig i ledergruppen, og insisterer på det tværgående samarbejde
  • Du skaber tillid omkring dig. Det gælder til medarbejdere, lederkollegaer, chef, direktør og politikere

Hvem er vi?

Planafdelingen har 19 medarbejdere som er fordelt i to teams, Lokalplan og Kommuneplan. Lokalplanteamet er et forholdsvis ungt team med en god blanding af både yngre og erfarne medarbejdere, hvilket vi ser som fordel.

Vi er en del af forvaltningen By, Erhverv og Kultur, hvor der er fokus på sammenhængen mellem byudvikling, erhvervsfremme, uddannelse, kultur, idræt og fritid. Du kan læse vores virksomhedsgrundlag på Herning.dk

Planafdelingens arbejdsområder er fordelt på de to teams, og omfatter blandt andet kommune- og lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse, byomdannelse og byudvikling, masterplaner, byudviklingsstrategier, udvikling af det åbne land og landsbyerne, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning, alt sammen ved inddragelse af borgerne og med udgangspunkt i en bæredygtig tankegang.

Hvem er du?

I Herning ansætter vi mennesker og ikke fagligheder. Det betyder at vi vægter din personlighed rigtig højt, men selvfølgelig kigger vi på din uddannelsesbaggrund eller tidligere erfaringer.

Ingen kan alt, men du har sikkert:

  • En relevant uddannelse, med bred faglighed og gerne ledererfaring
  • Du behøver ikke være specialist på det faglige felt, men skal evne at sætte dig ind i de mere komplekse sager på området, når der er brug for det
  • Du må gerne have kant, så længe du formår at lytte til andres synspunkter og give plads til selvledelse
  • En personlighed, der gør det let for andre at have en god relation til dig. Gerne krydret med humor og positivitet. For så passer du godt ind.
  • En evne til at balancere faglighed med gode helhedsløsninger på tværs af fagligheder og kunne lede det
  • Gode samarbejdsevner og en pragmatisk og faciliterende tilgang med en god situationsfornemmelse

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til planchef Louise Bruun Jensen på mobil 93 59 47 23.
Grundet ferie, vil det først være muligt at tage kontakt efter den 24. juli 2024.

Stillingen

Fast stilling (37 timer pr. uge).

Arbejdssted

Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning

Tiltrædelse

Den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 6. august 2024
Første samtalerunde forventes afholdt tirsdag den 13. august 2024, og anden samtalerunde forventes afholdt den 20. august 2024.

Der vil mellem 1. og 2. samtale blive lavet en HBDI-profil på dig. Du skal forvente at afsætte ca. 45 minutter til besvarelse af et digitalt spørgeskema samt ca. 1 time til telefonisk gennemgang af din profil.

Løn

Efter gældende overenskomst.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Kontakt

Planchef
Louise Bruun Jensen
tlf. 93 59 47 23

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +