Arkitekt eller bygningskonstruktør til projektering

Har du lyst til et udfordrende og fleksibelt job, der kan give dig indblik i ejendomsbranchen og udvikle dig i såvel faglig som tværfaglig retning?

Virksomhed:

Bjørnsholm A/S

Arbejdssted:

Bredgade 25F, 1260 København

Ansøgningsfrist:

19/07/2024

Hos BJØRNSHOLM er vores kernekompetence aktiv forvaltning af fast ejendom. Med aktiv forvaltning menes administration, drift og udvikling af vores kunders ejendomme – alt sammen ét sted. Du vil blive en central medarbejder sammen med dine nye kollegaer i den byggetekniske afdeling i en virksomhed på i alt ca. 40 medarbejdere, der også omfatter en ejendomsadministration og en juridisk afdeling. Vores styrke er, at vi arbejder sammen på tværs af faggrupper.

Vi søger en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør til at styrke vores team.

Arbejdsopgaver

  • Mindre skitseringsopgaver, f.eks. tagboliger, indretningsløsninger, gårdanlæg.
  • Myndighedsansøgninger.
  • Teknisk tegning og projektering i samarbejde med vores arkitekt.
  • Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner.
  • Tilsyn med ejendomme og byggesager.

Om dig

  • Du har lyst til at prøve kræfter med en ny branche og er serviceorienteret.
  • Du har en dyb faglighed, men også lyst til at arbejde med andre fagligheder; administratorer, regnskabsmedarbejdere, advokater.
  • Du er bygningskonstruktør eller arkitekt med flere års relevant erfaring, helst 5+ år.
  • Du er grundig og engageret i dit arbejde.
  • Du er dygtig til at projektere og tegne i Revit.
  • Du taler dansk flydende.
  • Du har evnen til at arbejde selvstændigt samt i teams og du trives med at tage ansvar for komplekse projekter.

Om BJØRNSHOLM Drift & Bygherrerådgivning

BJØRNSHOLM står for komplet bygherrerådgivning; projektering af byggeprojekter samt renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på vores kunders eksisterende ejendomsporteføljer bestående af primært udlejningsejendomme, foreninger og institutioner. Dine primære opgaver kommer til at dreje sig om projektering og myndighedsansøgning af mindre sager. I et vist omfang vil du skulle hjælpe med tilstandsvurderinger og tilsyn ved mindre ombygninger.

Vi kan tilbyde

  • Læring om ejendomsbranchen, som kan opleves mere rolig, hvis du kommer fra rådgiverbranchen. Vi laver ikke konkurrencer og vores kunder bliver i butikken i årevis – vores opgave er ikke, at blive hurtigst muligt færdige, men at levere en god service hver dag, året rundt.
  • Et ungt og dynamisk team i en solid virksomhed.
  • Stærkt sammenhold og et godt arbejdsmiljø. Vi er pt. et team af driftsansvarlige, inspektører, bygningskonstruktører og arkitekt – og vi har det rigtig godt sammen!
  • Mulighed for at sætte eget præg på projekterne.
  • Fleksible arbejdsforhold.
  • Stor alsidighed i opgaverne.
  • Central og velbeliggende arbejdsplads i rolige omgivelser i København K og tæt på metro.
  • Frokostordning, fri telefon, sundhedsforsikring, omklædningsfaciliteter mv.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Ansættelse snarest.

Hos BJØRNSHOLM er vi stolte af, at der er korte beslutningsveje og adgang til god faglig sparring blandt dygtige kolleger. Vi tror på vores medarbejdere, derfor vil du hos os opleve medindflydelse og frihed under ansvar.

Stillingen er på 37,5 timer om ugen med fleksible arbejdstider mandag til fredag mellem kl. 7 og 17.

Spørgsmål og ansøgning:

Lyder det som en stilling for dig? Send din ansøgning med CV til job@bjornsholm.com hurtigst muligt. Skriv ”Projektering” i emnefeltet. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt og vi afholder løbende samtaler. Annoncen nedtages når stillingen er besat.

Har du spørgsmål til stillingen eller til BJØRNSHOLM som arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte CEO og Founder Per Bjørnsholm på telefon +45 2032 4813.

Om BJØRNSHOLM A/S

BJØRNSHOLM A/S er et Full-Service Property House fordelt på ejendomsadministration, byggeteknisk rådgivning og ejendomsjuridisk advokatbistand.

Ejendomsadministrationen administrerer både erhvervs- som beboelsesejendomme, alternative investeringsfonde, ejerforeninger og andelsboligforeninger, almene ældreboliger, plejehjem, selvejende institutioner samt erhvervsdrivende fonde.

BJØRNSHOLM er en dynamisk og spændende organisation med stor tværfaglighed, hvor vores evne til at håndtere korte deadlines og komplekse opgaver demonstrerer vores fleksibilitet og effektivitet.

BJØRNSHOLM investerer i dygtige medarbejdere med mange forskellige kompetencer. Dét er med til at sikre kvalitet og former løbende vores virksomhed.

Vi vægter en sund work-life balance højt og understøtter dette med fleksible arbejdstider og en kultur, der fremmer både personlig og professionel udvikling.

Kontakt

CEO og Founder
Per Bjørnsholm
+45 2032 4813

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +