Bygningskonstruktør eller projekterende arkitekt

Er du CEBRAs nye erfarne bygningskonstruktør eller projekterende arkitekt?

Virksomhed:

Cebra A/S, Arkitekter Maa

Arbejdssted:

Vesterbro Torv 3, 8000 Aarhus

Ansøgningsfrist:

20/05/2024

Er du arkitekt eller bygningskonstruktør og har du arbejdet med detailprojektering i udbuds- og udførelsesfaserne igennem en længere periode? Og er du på udkig efter en tegnestue i udvikling, der kan tilbyde en bred vifte af spændende projekter, hvor du bliver en del af et team, der konstant stræber efter sammen at skabe nytænkende og inspirerende arkitektur med fokus på bæredygtige løsninger, så er dette måske muligheden for dig.

CEBRA søger lige nu erfarne og dygtige medarbejdere, der skal indgå i en række spændende projekteringsopgaver primært i Danmark, men også i Albanien og Canada.

Ud over et aktuelt erhvervsprojekt på 25.000m2 i Aarhus, har vi et erhvervsprojekt på ca. 50.000m2 som træbyggeri, der skal rumme arbejdspladser for højt specialiserede medarbejdere, der til dagligt arbejder med udvikling af kreative produkter og innovation. Ambitionerne for projektet er høje, hvilket også omfatter byggeriets bæredygtighedskrav, som ligger ud over de gældende regler i det nuværende bygningsreglement.

Projektet skal udbydes i fagentreprise, så rådgivergruppen skal planlægge beskrivelser, udbud og detaljering af projektmaterialet og følge udførelsen. Derfor har vi i samarbejde med bygherren, etableret et projektkontor som en del af tegnestuen, hvor både arkitekt, landskabsarkitekt og ingeniørerne sidder sammen for at udvikle projektet i tæt samarbejde.

Hvad leder vi efter?

Vi vil gerne ansætte erfarne arkitekter og bygningskonstruktører, der har en solid erfaring med og stor interesse for projekteringssager og som har aktuel erfaring med byggeteknik, beskrivelser og udbud i detailprojektering. Vi forventer, at du har i hvert fald 5 års erfaring indenfor dit område og lyst til at udvikle dig videre.

Vi tilbyder en fast ansættelse ved CEBRA, hvor du bliver en del af et kreativt fællesskab, der elsker at udfordre og udvikle vores arkitektur i de forskellige projekter, vi arbejder med.

Udover ovenstående – kan vi generelt sige, at vi hos CEBRA lægger vægt på at du:

  • Deler vores ambition om at skabe meningsfuld arkitektur der efterlader et positivt aftryk. Derfor forventer vi, at du hele tiden stræber efter at forbedre og udvikle dit arbejde. Dette inkluderer at tænke bæredygtighed ind i dine projekter og konstant arbejde på at hæve standarden for arkitekturen gennem stærke byggetekniske løsninger.
  • Holder dig opdateret indenfor faget, eksempelvis materialer, IKT-redskaber- og processer, konstruktionsprincipper, regler og standarder, osv.
  • Vil være med til at flytte og forbedre byggeriets aftryk på klima og biodiversitet.
  • Har en empatisk og lyttende tilgang, som i praksis betyder at vi alle er med til at understøtte en åben dialog. Med vores kunder, med dine kollegaer, med de mennesker vores arkitektur påvirker.
  • Trives i et tværkulturelt, mangfoldigt miljø. Du vil i din hverdag møde kollegaer fra hele verden og med forskellige baggrunde. Så nysgerrighed, respekt og ikke mindst engelsk-kundskaber er vigtigt.
  • Har de nødvendige IT-kundskaber og kompetencer i forskellige programmer afhængigt af din rolle vil du have. Disse udvikler sig konstant — så mest af alt forventer vi, du har viljen og evnerne til konstant at holde dig opdateret på relevante og eventuelt nye værktøjer.

Er du interesseret i at blive en del af vores hold og vores udvikling?

Hvis du tænker at dette kunne være en oplagt mulighed for dig, så send os CV og ansøgning, hvor du beskriver lige netop dine kompetencer inden den 20. maj 2024. Samtaler med relevante kandidater afholdes løbende.

Om CEBRA

CEBRA er en dansk arkitektvirksomhed med prisvindende projekter i Danmark og udlandet. Tegnestuen er stiftet i 2001 af arkitekterne Mikkel Frost, Carsten Primdahl og Kolja Nielsen, der leder tegnestuens kreative og strategiske arbejde med partneren Mikkel Schlesinger.

Vi holder til i Aarhus og København med mere end 65 ansatte fra ind- og udland. Tegnestuen spænder over arkitektur, design og indretning, landskab og byplanlægning, bygningskonstruktion, IKT-ledelse, BIM og parametrisk design samt forretningsudvikling.

CEBRA dækker alle arkitektoniske discipliner og leverer i alle projektfaser, og faciliterer f.eks. bæredygtighedsstyring, brugerinddragelsesprocesser og indsigter i klimabyggeri, biodiversitet og trivsel i arkitekturen. Det gør vi med udgangspunkt i over 20 års specialiseret erfaring med det byggede miljø og udviklingsprojekter som WISE og det forskningsbaserede Reduction Roadmap.

CEBRAs projekter tæller bl.a. Isbjerget, Experimentarium, Æbeløgade, Skamlingsbanken og bydelen Nye samt internationale projekter som Al Hosn i Abu Dhabi, det albanske Mount Tirana samt Boligbyggeri fra 4 til 1 planet.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +