Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/job/bygningskonsulent-2/
Skive-Salling Provsti søger en bygningskonsulent på 37 timer om ugen pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.
Virksomhed:
Skive-Salling Provsti
Arbejdssted:
Resenvej 85, 7800 Skive
Ansøgningsfrist:
09/09/2026
Så har vi en nyoprettet stilling som bygningskonsulent, som du selv skal være med til at definere og videreudvikle.
Det overordnede formål med den nyoprettede stilling er at optimere og kvalitetssikre vedligeholdelse, ombygning og nyopførelse af bygninger i provstierne. Konsulenten skal støtte, rådgive og være behjælpelig, når menighedsrådene skal løse opgaver inden for bygningsområdet.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med vedligeholdelse af gamle bygninger og deres inventar, ud fra et kendskab til Nationalmuseet og Den kongelige Bygningsinspektør.
Bygningskonsulenten skal være fleksibel i forhold til at deltage i menighedsrådsmøder og andre møder om aftenen og undtagelsesvist i weekenden.
Bygningskonsulenten ansættes i samarbejde mellem menighedsrådene i Skive-Salling Provsti og provstiudvalget for Skive-Salling Provsti. Provstiudvalget er ansættende myndighed, og provsten er daglig leder for bygningskonsulenten.
Skive-Salling Provsti omfatter alle Skive kommunes 38 sogne. I provstiet er der 48 kirker. De ældste er fra 1100-tallet og den nyeste er fra 1960/2018. Hertil kommer 15 sognehuse, 18 præsteboliger, driftsbygninger og kapeller på 47 kirkegårde samt Folkekirkens kølekapel
Arbejdspladsen er placeret på provstikontoret. På provstikontoret vil du komme til at sidde i kontorfællesskab med provsten, to provstisekretærer. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening.
Kørekort og bil er en nødvendighed. Kørsel i forbindelse med arbejdet vil blive honoreret efter statens takster.
Ansættelsessamtale finder sted den 14. september i dagtimerne.
Der vil blive indhentet referencer efter aftale og straffeattest.
Bygningskonsulenten ansættes efter den relevante overenskomst. For bygningskonstruktører, og bygningsingeniører er det overenskomst for akademikere i staten. For andre vil der være tale om ansættelse efter organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.
Der vil være en prøvetid på tre måneder.
Provst, Betty Ahrenfeldt på +45 30537667 og bgah@km.dk eller Provstiudvalgsformand, Margit Bisgård på +45 21612455