Byplanlægger

Tårnby Kommune søger erfaren byplanlægger til Plan, Byg og Miljøafdelingen

Virksomhed:

Tårnby Kommune

Arbejdssted:

Tårnby

Ansøgningsfrist:

23/10/2020

Tårnby Kommune vil byudvikling og flere boliger. Vil du som planlægger være garant for denne retning?

Til en nyoprettet stilling i Plan, Byg og Miljø i Teknisk Forvaltning søger vi en erfaren og engageret planlægger til at støtte byudvikling og flere boliger og for i den forbindelse at kunne bistå med at miljøvurdere kommunens større projekter. Du ansættes samtidig med en ny miljømedarbejder, hvor I i fællesskab, og sammen med afdelingens øvrige 24 medarbejdere, skal sætte mere kul på at skabe myndighedsrammer for udviklingen i Tårnby Kommune.

Om stillingen:

Du bliver en del af Planteamet og får berøring med mange dele af Teknisk Forvaltning. Særligt gælder, at du vil have tæt dialog til kommunens byggesagsteam, miljøteam og vejteam. Du indgår også i et miljøvurderingsteam i forbindelse med miljøscreening og miljøvurderinger. Du vil få ansvar for en række lokalplaners udarbejdelse (evt. i samarbejde med en konsulent). Du vil også skulle lave politiske indstillinger inden for dit arbejdsfelt samt gennemføre borgermøder, dialogmøder og høringer.

Vi håber, at du i din ansøgning vil fortælle os om din viden og dine erfaringer med lokalplaner og miljøvurderinger samt beskrive hvilke indsatser og engagement, du kommer med. Du kan med fordel komme rundt om nedennævnte punkter:

  • Godt kendskab til planloven og miljøvurderingsloven
  • Evt. kendskab til byggeloven
  • Erfaring med at lave lokalplaner
  • Erfaring med miljøvurderingsopgaven
  • Forståelse for god sagsbehandlingsskik
  • Gerne kendskab til håndtering af lovliggørelsessager
  • Humoristisk sans og en positiv tilgang til kollegaerne, arbejdsopgaver og de eksterne interessenter
  • Forståelse for spillereglerne i en politisk ledet organisation
  • Evnen til at holde mange bolde i spil på samme tid – sagerne er mange, og ingen dage er ens
  • Evner til at kommunikere flydende på dansk – skriftligt såvel som mundtligt.

Vi bruger journalsystemet SBSYS. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du kender til dette system.

Om afdelingen:

Afdelingen består af 3 hovedteams med hver sin teamkoordinator. Du kommer til at sidde i afdelingens planteam, der går til opgaverne med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Vi lover at give dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Planteamet har en god holdånd og er præget af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet. Ledelsesmæssigt vil du blive understøttet i et åbent og anerkendende arbejdsmiljø. Vi tilbyder personalegoder, fleksible arbejdstider samt gode transportmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat af dig med plan- og miljøvurderingsmæssig erfaring. Måske er du cand. soc., arkitekt eller ingeniør. Har du en anden relevant uddannelsesbaggrund som fx jurist – vil vi også meget gerne have din ansøgning. Det vigtigste er, at du har erfaring med produktionen af lokalplaner – og har lyst til at starte med at gøre et indhug på den liste over lokalplaner, der politisk er besluttet. Det er også vigtigt, at du er klar til med tiden at arbejde mere bredt inden for plan- og miljøvurderingsområdet.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af et eventuelt kvalifikationstillæg svarende til din erfaring og kompetence.

Kommunens ansættelsespolitik gør, at der ved ansættelse hentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til chef for Plan, Byg og Miljø Anni Kær Pedersen på telefon 3247 1533 eller byplankoordinator Hanne Møller-Jensen på telefon 3247 1528.

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale den 9. november 2020 og 2. ansættelsessamtale den 17. november 2020. Ansættelsen sker pr. 1. januar 2021.

Ansøgning:

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger:

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften ‘Yderligere oplysninger’.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +