Byplanlægger

Frederikssund Kommune er i rivende udvikling og vi har et stort ambitionsniveau i forhold til byomdannelse og byudvikling. Vi søger en planlægger, som vil være med til at udarbejde lokalplaner for nye og eksisterende byområder med høj kvalitet og fokus på klima.

Virksomhed:

Frederikssund Kommune

Arbejdssted:

Kongensgade 18, 3550 Slangerup

Ansøgningsfrist:

11/08/2024

I Plan og Erhverv er vores primære opgave er at udvikle rammer for det gode hverdagsliv ved at skabe rum, have øje for den menneskelige skala, stedets identitet og kobling til omgivelserne.

Som planlægger er du projektlederen, der sikrer fremdrift, engagement og kommunikation igennem hele planprocessen. Du vil blive støttet af dygtige kolleger i afdelingen. Alle lokalplaner har to planlæggere tilknyttet, så du står aldrig alene.

Hvad laver vi?

Vi har mange spændende opgaver med fysisk planlægning som omdrejningspunkt. Vi skal bl.a., planlægge for forskellige former for omdannelse af vores hovedbyer: Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris og videreudvikle Vinge. Vi er i fuld gang med at udarbejde en ny kommuneplan, og sikre fremdrift i en masse spændende udviklingsprojekter inden for kunst- og kulturplanlægning, kystbeskyttelse, byrum, transformation af erhvervsområder, liv og handel i Frederikssund Bymidte og mange flere.
Hos Plan og Erhverv bliver din primære opgave at udarbejde lokalplaner, men du vil helt sikkert også komme til at indgå i udviklingsprojekter og bringe din faglighed i spil i afdelingen bredt.

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse, der er relevant for jobbet, f.eks. arkitekt, landskabsarkitekt, urban designer eller lignende.
  • Har god forståelse af, hvordan byrum og arkitektur former nye byområder, og bidrager til den interessante by – og har blik for, hvordan dette kan omsættes til virkelighed via
  • lokalplanlægning.
  • Er kreativ med fysisk og rummelig forståelse og formår at tænke i funktionelle og helhedsorienterede løsninger
  • Har projektledererfaring med en tværfaglig tilgang til opgaveløsningen, og er god til at samarbejde og skabe ejerskab hos både borgere, virksomheder og internt i organisationen.
  • Engagerer dig i borgerinddragelsesprocesser og ser værdi i, at vi sammen skaber byen og udviklingen i kommunen.
  • Kommunikerer flydende på dansk – både skriftligt og mundtligt

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har arbejdet med bygningsarkitektur og bæredygtig byudvikling.
  • Har kendskab til planloven og gerne erfaring med udarbejdelse af lokalplaner.
  • Er fortrolig med brug af GIS og evt. kan skitsere.
  • Har kørekort.

Plan og Erhverv – Hvem er vi

Vi er en velfungerende afdeling med mange unge og flere erfarne planlæggere, byudviklere, GIS-medarbejdere og en erhvervskonsulent. Vi arbejder tæt sammen i projekter både i afdelingen og på tværs af Center for By og Landskab. Afdelingen består af mange forskellige fagligheder såsom arkitekter, landskabsarkitekter, planlæggere, ingeniører og geografer. Vi er 16 i afdelingen, som alle sætter alle en ære i at skabe gode rammer for livet i Frederikssund Kommune, hvor kvaliteten i det bebyggede miljø spiller en meget vigtig rolle.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er fuld tid og ønskes besat senest den 1. oktober 2024. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Centrer for By og Landskab ligger i Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.

Ansøgningsfristen

11. august 2024

Hvis du har spørgsmål til stillingen

er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Charlotte Scheel på telefon 51717659 eller planlægger Nikoline Kjær Jensen på 40278936.

Ansættelsesforhold

Fast stilling – fuld tid.

Tiltrædelse

Senest 1. oktober 2024.

Kontakt

Afdelingsleder
Charlotte Scheel
tlf. 51717659

Planlægger
Nikoline Kjær Jensen
tlf. 40278936

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +