Byplanlægger

Brøndby Kommune søger byplanlægger som har lyst til at sætte sit præg på en kommune i rivende udvikling

Virksomhed:

Brøndby Kommune

Arbejdssted:

Brøndby

Ansøgningsfrist:

18/10/2020

Er du byplanlægger og har du lyst til at sætte præg på en kommune i rivende udvikling – så har vi jobbet til dig

Brøndby Kommune er en kommune i rivende udvikling, bl.a. fordi den nye letbane kører i Brøndby fra 2025. Kommunen får ca. 500 nye borgere årligt, og tallet stiger yderligere i de kommende år, når vi skaber plads til nye borgere og virksomheder, særligt med omdannelsen af det traditionelle erhvervsområde, Kirkebjerg, til et nyt og moderne boligområde, udviklingen af det regionale udviklingsområde Sportsbyen og omdannelsen af Brøndby Strand bydel.

Vi har derfor rigtigt travlt med planopgaver og har brug for en byplanlægger, der kan tage fra i bunken. Du vil primært skulle udarbejde og administrere lokalplaner samt bidrage til byudviklingsopgaver. Der vil være rig mulighed for faglig udvikling i jobbet.

Du bliver en del af byplanteamet, der består af otte medarbejdere: seks byplanlæggere, en stadsgartner og en studentermedhjælp. Afdelingen består af i alt 16 medarbejdere fordelt på et byplanteam, et vejteam og et byggesagsteam og er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi har et stærkt samarbejde på tværs af afdelingerne.

Om dig:

Du er uddannet i byplanlægning og har lyst til at bidrage aktivt med lokalplanlægning og konkret sagsbehandling. Du har gerne nogle års erfaring med forvaltningsloven, planloven, udarbejdelse af lokalplaner og screening af planer og programmer.

Den ideelle kandidat:
har en faglig baggrund som byplanlægger (ingeniør, landinspektør, geograf, cand.tech.soc, arkitekt e.l.) og har forståelse for alle de mange aspekter, der ligger i faget
har erfaring med udarbejdelse af lokalplaner (gerne erfaring med DKplan og Plandata.dk – dog ikke et krav)
har erfaring med screening af planer og programmer
har kendskab til forvaltningsloven og erfaring fra en politisk styret organisation, herunder kendskab til dagsordensskrivning (meget gerne i KMD-NOVA – men ikke et krav)
er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt (dansk er et krav). Du har fokus på den modtagergruppe, du skriver til, og hvordan du får dem i tale
er målrettet, ambitiøs og kan løse opgaverne inden for et afstemt ressource- og kvalitetsniveau inden for de juridiske, økonomiske, politiske og faglige rammer
er god til at styre flere opgaver samtidig
bidrager til en god stemning og godt samarbejde i teamet, så alle opgaver nås til tiden.
har gode samarbejdsevner også med kolleger med en anden faglig baggrund end dig

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig et spændende job med afvekslende opgaver inden for byplanlægning, særligt udarbejdelse af lokalplaner, bidrage til byudviklingsopgaver, dialog med bygherrer og konsulenter, politiske oplæg til udvalg, stort som småt i et godt fagligt miljø. Der er rig mulighed for faglig udvikling, du får indflydelse på dine arbejdsopgaver og får i stor udstrækning selv mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag.

Vi har desuden en rar og god omgangstone, et stabilt politisk miljø og ikke mindst en god kantine. Kort sagt: En rigtig dejlig arbejdsplads.

Ansøgningsfrist:

Søndag den 18. oktober 2020

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. og 26. oktober 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Tiltrædelse den 1. december 2020. Arbejdssted: Brøndby Rådhus

Er du interesseret?

Yderligere oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til planchef Nina Holst på tlf.: 26172992.

Sådan søger du stillingen:

Søg stillingen via linket ovenfor. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har pr. 1. oktober 2019 indført røgfri arbejdstid.

Om Brøndby:

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +