Er du arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og vil du uddanne fremtidens bygningskonstruktører?

Har du talent for at formilde viden og erfaring videre til studerende, så søger vi netop nu kompetente undervisere med en god faglig ballast til vores bygningskonstruktøruddannelse ved UCN.

Virksomhed:

UCN

Arbejdssted:

Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV

Ansøgningsfrist:

05/06/2023

I tæt samspil med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens bygningskonstruktører. Undervisningen foregår projektorienteret og er opbygget omkring et gruppeprojekt på hvert semester. Desuden har vi løbende gang i en række spændende erhvervsrettede forsknings- og udviklingsprojekter, som har til formål at udvikle både vores og de studerendes viden.

Din faglige profil:

Profil 1

Du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør og har erfaring inden for planlægning i projektering og udførelsesfasen.
Profil 2

Du er uddannet bygningskonstruktør eller arkitekt og har erfaring inden for projektering og udførelsesfasen, herunder erfaringer inden for arbejde med IKT og BIM.

Profil 3 (midlertidig ansættelse / timelærer)

Du er uddannet Bygningskonstruktør / Arkitekt / ingeniør og har erfaring inden for projektering og/eller udførelsesfasen.
Det er en fordel også at have kendskab til de øvrige discipliner indenfor byggeriet og meget gerne min. 5 års erfaring. Som uddannelsesbaggrund forestiller vi os, at du har en byggefaglig bacheloruddannelse samt evt. en relevant kandidat- eller masteroverbygning.

Derudover er det en fordel, hvis du besidder pædagogisk eller forskningsmæssig uddannelse/erfaring.

I samarbejde med de øvrige undervisere i afdelingen tilrettelægger og gennemfører du egen undervisning og vejledning af de studerende. På bygningskonstruktøruddannelsen ved UCN er vi ca. 470 studerende og 28 engagerede medarbejdere.

Der vil ligeledes kunne forventes deltagelse i efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forskningsrelaterede og udviklingsrettede opgaver.

Om vores kommende kollega

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at indgå i de forandringsprocesser, som UCN er i gang med i omstillingen til et mere forskningsbaseret uddannelsesmiljø. Du er klar på at mobilisere dit eget netværk for at gøre undervisningen endnu mere nærværende for de studerende. Du vil som underviser komme til at stå overfor studerende med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger, og det er derfor vigtigt, at du har forståelse for menneskers forskelligheder, og at du ser muligheder fremfor begrænsninger i din tilgang til de studerende.

En uformel og fleksibel arbejdsplads

Som ansat på bygningskonstruktøruddannelsen har du:

  • Gode muligheder for at præge uddannelsen med idéer og nytænkning
  • Kvalificeret og engageret medspil fra kollegaer
  • Forskelligartede opgaver
  • En uformel omgangstone og godt humør

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil som underviser på UCN bygningskonstruktøruddannelsen blive ansat som adjunkt. Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler.

Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle ​kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN.

Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder. ​

Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.

Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen som timelærer besættes i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning og cirkulære om censorvederlag af 17-01-2001.

Yderligere oplysninger

Stillingerne ønskes besat pr. 01.08.2023

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Bruno Larsen på tlf.: 7269 1500 eller på mail: BLA@ucn.dk.

Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaleri uge 23 d. 8. juni.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksualitet til at søge stillingen.

Kontakt

Uddannelsesleder Bruno Larsen
på tlf.: 7269 1500

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +