Erfaren arkitekt

Vil du være en del af den strategiske campusudvikling og bidrage til et nyskabende og bæredygtigt universitetsmiljø? Motiveres du af projektudvikling, bruger- og interessentinddragelse, koordinering og at sikre fremdrift i både større og mindre byggeprojekter? Har du erfaring med planlægning og styring af byggesager, primært fra de indledende faser frem til projektforslagsfasen og myndighedsbehandling? Er du fagligt dygtig, løsningsorienteret og god til at skabe relationer, så har vi et spændende og udfordrende job til dig som projektleder i AU Bygninger på Aarhus Universitet (AU).

Virksomhed:

AU Bygninger

Arbejdssted:

Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C

Ansøgningsfrist:

18/02/2024 23:59

AU Bygninger er en specialistafdeling, der varetager mange spændende opgaver. De spænder fra den overordnede fysiske strategiske planlægning af campus i forhold til at understøtte visionen for udvikling af universitetets fremtidige bygningsmasse til gennemførelse af nybyggerier, transformations- og renoveringsopgaver. AU Bygninger har ansvaret for at sikre, at der arbejdes på tværs af fakulteterne og Fællesadministrationen i projekter, hvor bæredygtighed, arealoptimering og teknisk infrastruktur er højt prioriteret.

Aarhus Universitets bygningsportefølje gennemgår løbende store forandringer med omfattende arealudviklinger i Aarhus samt på AU’s andre lokationer rundt om i landet.

Vi søger derfor pr. 1. april 2024, en ny medarbejder – arkitekt eller tilsvarende med erfaring inden for planlægning og byggeri.

Vi ønsker en engageret medarbejder, der har lyst til at arbejde med forskelligartede opgaver – lige fra design af undervisnings- og kontormiljøer til indretning af auditorier og komplekse laboratorier i verdensklasse. Du skal ikke projektere – det gør vores rådgivere – men da mange af vores projekter er komplekse, skal du være Aarhus Universitets garant for kvaliteten og sikre en høj grad af inddragelse af brugerne. Det vil være en fordel, at du har erfaring med idéudvikling og visualiseringer, planlægning og styring af byggesager samt arbejder procesorienteret.

Der er tale om en stilling med en høj grad af tværfagligt samarbejde internt med andre ingeniører, arkitekter, jurister m.v. samt universitetets fakulteter. Du skal kunne arbejde selvstændigt, skabe tillid, overskue og udføre komplicerede opgaver, samt begå dig i en stor organisation med mange interessenter og medvirke til at fremme det tværgående samarbejde – både på bygningsområdet og i resten af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • AU Bygningers koordinator og projektleder i større byggesager i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt sikre den overordnede økonomistyring
  • projektleder for mindre tværgående byggeprojekter og planlægningsopgaver
  • planlægge, understøtte og sikre konstruktive brugerinddragelsesprocesser
  • sparringspartner i afdelingens udvikling af universitetets fremtidige bygningsmasse
  • sikre implementering af bæredygtige løsninger når der bygges på AU, herunder DGNB-certificering

Vi søger en medarbejder, der

  • er uddannet arkitekt eller har en tilsvarende relevant uddannelse
  • har en solid erfaring med gennemførelse af byggesager
  • har erfaring med overordnet budgetstyring
  • har erfaring med diverse tegneprogrammer
  • er kreativ og i stand til at implementere de gode ideer
  • arbejder effektivt, fokuseret og løsningsorienteret
  • har et godt humør – også i en ofte travl og hektisk hverdag

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, præget af høj faglighed, en god omgangstone og med rig mulighed for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Tjenestestedet er AU Bygninger, Trøjborgvej 82 – 84, 8000 Aarhus C. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst med Skatteministeriet og gældende faglige organisation fx AC. For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Charlotte Lyngholm Bom, Chef for Campus Plan og Projekt, Programleder for Campus 2.0, e-mail cl@au.dk, mobil 21345463.

Ansøgningsfrist den 18. februar 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes holdt den 23. februar 2024 og anden samtalerunde den 26. februar 2024. Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Kontakt

Charlotte Lyngholm Bom,
Chef for Campus Plan og Projekt, Programleder for Campus 2.0,
e-mail cl@au.dk,
mobil 21345463

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +