Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/job/haarhus-soeger-en-bygningskonstruktoer/
H+ søger en engageret og alsidig bygningskonstruktør gerne med 7+ års erfaring til projekteringsopgaver – primært i Jylland. Vi står over for en række spændende opgaver, bl.a. gennem nye rammeaftaler med både lokale og landsdækkende bygherrer. Som en del af H+Aarhus indgår du i et tværfagligt team, der arbejder med alt fra større renoverings- og ombygningsprojekter til nybyggeri i forskellige skalaer og kontekster. Her er opgaverne varierede, og fagligheden er i centrum.
Virksomhed:
H+
Arbejdssted:
Mariane Thomsens Gade 4, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist:
01/09/2025
Hos os får du stort ansvar og mulighed for at arbejde med en bred vifte af projekteringsopgaver i tæt samarbejde med dit team og tegnestuens øvrige specialister. Du har mod på at kaste dig ud i nye faglige udfordringer, og du trives med en varieret arbejdsdag.
Du får samtidig mulighed for at præge både den faglige retning og den daglige kultur i vores afdeling I Aarhus. Med din nysgerrighed og erhvervserfaring er du med til at forme rammerne for en ambitiøs og inspirerende arbejdsplads, hvor personlig udvikling og vidensdeling er i centrum.
H+ har ca. 120 medarbejdere fordelt på arkitekter, bygningskonstruktører, indretningsarkitekter, tekniske designere, ingeniører og byggeøkonomer. Vores projekter er forankrede i lokale behov, og bygger på solid erfaring fra en landsdækkende og alsidig opgaveportefølje inden for både renovering, restaurering, transformation og nybyggeri.
Flerårige samarbejder, rammeaftaler og strategiske partnerskaber udgør i dag en væsentlig del af H+’s portefølje og afspejler vores vedvarende engagement i både bygherrer og projekter. Vi er rammeaftaleholdere for en perlerække af landets statslige og offentlige bygherrer – herunder landets største universiteter, Bygningsstyrelsen og Forsvaret.
Arbejdstid: 37 timer/ugen
Arbejdssted: H+Aarhus, Mariane Thomsens Gade 4, 8000 Aarhus C
Løn: Efter kvalifikationer
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål kontakt Mark Skovsende Pedersen msp@hplus.dk eller +45 4199 5373
Mark Skovsende Pedersen
på tlf.: +45 4199 5373