Kan du få bygherre trygt igennem byggeprocessen? Og holde en høj kvalitet i produktionen?

Virksomhed:

HHM A/S

Arbejdssted:

Hillerød

Ansøgningsfrist:

02/08/2026

Vi søger en bygge- eller projektleder til HHM Enfamiliehuse

I HHM Enfamiliehuse opfører vi arkitekttegnede enfamiliehuse med en høj grad af individuelle løsninger. Derfor har vi lige så mange forskellige huse, som vi har kunder. Det giver en masse spændende opgaver samt et højt aktivitetsniveau blandt byggelederne i afdelingen. Vi søger en ny kollega, der er diplomatisk, en god kommunikatør, og som kan lede hele byggeriet fra 1. spadestik til aflevering.

Du bliver en del af et team, og sammen driver I udviklingen af afdelingen. Som bygge-/projektleder hos os er du bindeleddet mellem produktionen og bygherre og får ansvar for egne byggerier. Det kræver et godt engagement og en høj kvalitetsbevidsthed.

Arbejdsopgaverne

Din hverdag vil blive fyldt med:

  • byggeledelse af 6-8 arkitekttegnede enfamiliehuse i højeste kvalitet med individuelle løsninger.
  • daglig ledelse af vores egne håndværkere og faste fagentreprenører.
  • dialog med bygherre og deres rådgiver.
  • ansvar for kvalitetsstyring og arbejdsmiljø.
  • økonomistyring.

Dine kvalifikationer

Vi søger en ingeniør eller bygningskonstruktør, eventuelt med en håndværksmæssig baggrund, der har erfaring med byggeledelse, gerne enfamiliehuse, og som kan levere den nødvendige og høje service vi tilbyder vores privatkunder.

Vi lægger også vægt på:

  • at du har forståelsen for at sætte kunden i centrum.
  • at du har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • at du er en holdspiller, der tager ansvar for eget arbejde.
  • at du er målrettet og følger tingene til dørs.

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Du kommer til at arbejde i vores afdeling for Enfamiliehuse, der består af 40 medarbejdere bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og byggerådgivere samt egne håndværkere. Du bliver en del af et team på fire tætte kollegaer.

Vi har gode arbejdsforhold, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning

Du kan få flere oplysninger om jobbet samt sende din ansøgning og CV til sektionschef Michael Hansen på e-mail: mh@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Om os

HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 200 medarbejdere og en omsætning på +700 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse for private kunder. Vi har egenproduktion indenfor beton, anlæg og fundering, murer, tømrer og VVS.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk

Kontakt

Sektionschef Michael Hansen på e-mail: mh@hhm.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +